Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

A1 Grand Prix

A1 GP spøger stadig i kulissen

A1 Grand Prix 
07/07/10 

A1 GP der kollapsede lige før sæsonstarten i 2009 er måske på vej tilbage. Det bliver dog ikke med helt samme koncept som oprindeligt. Der er samtidigt stadig stor tvivl om det lykkedes, men en gruppe investorer er angiveligt i gang med at pumpe nyt liv i serien.
 

En unavngiven ledende person fra den kollapsede A1 GP organisation skulle angiveligt i samarbejde med en gruppe investorer, være i gang med at reorganisere A1 GP med henblik på at gendanne serien. Ifølge de foreløbige rygter, venter denne gruppe at kunne relancere klassen og serien allerede i 2011. Her bør det nævnes at A1 GP havde sæsonstart lige efter sommerferien og kørtes henover vinteren.


Man nåede ikke så langt med Ferrari samarbejdet - serien lukkede
(Foto: A1 GP)

Gælden blev ved lukningen af serien opgjort til at være på ca. 200 millioner dollars. Den seneste aktive sæson blev kørt med Ferrari motorer og et par de advokater som repræsenterer kreditorerne er faktisk ihændehavere af disse motorer samt ca. et dusin af de første Lola chassiser som blev anvendt de første 3 år serien eksisterede.

Det forlyder at såfremt det lykkedes at gendanne serien, så er der 10 lande klar til at deltage i serien, som fungerede som en slags Nations Cup for racerbiler. Dog er der tilsyneladende ingen af de tidligere franchise-holders tilbage. Det kunne tyde på at i gendannelsesforsøget at man har fundet nye franchise-holders.

Der er flere forskellige forlydender om bilerne. Størstedelen lyder dog på en GP2 lignende bil med de seneste leverede Ferrari motorer. Driften af de deltagende teams/nationer skal man modsat tidligere selv sørge for, mens A1 GP organisationen får en mindre dominerende rolle end tidligere, og vil som sådan kun fungere som en egentlig organisation og som leverandøren af diverse dele til bilerne.

Læs eventuelt mere om hvordan A1 GP oprindeligt var tiltænkt at fungere. En model der blev tilrettet flere gange undervejs, og som måtte lide sin undergang samtidigt med finanskrisens hærgen. Se nedenstående links.

Dons

Læs mere om:
  • A1 Grand Prix - hvad er det? Del 1 af 2
  • A1 Grand Prix - hvad er det? Del 2 af 2
  •