 (Foto: SRO)
Nürburgring 24 Hours
Nicki Thiim vandt bronze på 'The Green Hell'
Efter 24 hektiske timer i 'Det Grønne Helvede', Nürburgring, kom Nicki Thiim og medkørerne, Mattia Drudi og Christian Krognes, i mål på tredjepladsen.
Det var lige ved at være en andenplads, med Drudi på jagt efter Mirko Bortolottis Lamborghini på sidste omgang. Drudi var på bedre dæk, og det lignede, at han ville sikre andenpladsen, indtil en uheldigt timet 'Code 60', der lod Bortolotti åbne forspringet igen.
Bastian Buus og Michael Christensen sluttede på 8. pladsen, og High Class Racing med bl.a. Anders Fjordbach bag rattet kom i mål på 15. pladsen.
Læs mere
 (Foto: Joe Sibinski)
Indy 500
Christian Lundgaard og Christian Rasmussen jagter IndyCars kronjuvel
IndyCars kronjuvel, Indy 500, løber af stablen på søndag. Løbet er en tredjedel af den prestigefyldte 'Triple Crown', der også tæller Le Mans og Monacos Grand Prix.
Kvalifikationen til Indy 500 fandt sted i søndags, hvor både Christian Rasmussen og Christian Lundgaard måtte taget til takke med et beskedent udgangspunkt - de var hhv. 16.- og 19. hurtigst.
En beskeden kvalifikation stoppede dog ikke danskerne sidste år, hvor de med sjette- og syvendepladsen sikrede de to bedste danske resultater nogensinde.
Særligt Christian Rasmussens ECR-racer ser hurtig ud i løbstrim - selv med en startplacering i midten af det 33 biler store felt kan Rasmussen vise sig at være en faktor helt forrest, når de 500 mil er kørt.
Læs mere og se tidsplanen
 (Foto: Scuderia Ferrari)
I den kommende weekend:
Alba Larsen, Nicki Thiim og David Walther i aktion
Alba og F1 Academy er tilbage
Alba Larsen og resten af F1 Academy-gridden er endelig tilbage bag rattet efter en pause på over to måneder. Det sker i denne weekend på Circuit Gilles Villeneuve i Montreal.
Alba Larsen jagter et stærkt resultat, efter en skuffende sæsonpremiere i Shanghai, hvor hendes første sejr glippede efter en safety car slettede et stort forspring til andenpladsen, hvorefter danskeren desværre lavede en lille men dyr fejl i genstarten af løbet, der kostede adskillige placering med feltet samlet igen.
Alba Larsen ankommer i Canada på niendepladsen i mesterskabet.
Nicki Thiim kører DTM på Zandvoort
Nicki Thiims travle program fortsætter: I denne weekend udskifter han ‘Det Grønne Helvede’ med en strandtur på Zandvoort.
Thiim er i storform lige nu. Udover tredjepladsen på Nürburgring, vandt danskeren også i GTWC Europe på Paul Ricard i april, hvorefter han sikrede det bedste DTM-resultat hidtil for Aston Martin i GT3-eraen med en femteplads på Red Bull Ring.
Nu går jagten ind på den britiske fabrikants første podie på hollandske Zandvoort.
David Walther fortsætter formen på Vallelunga
18-årige David Walther har haft en fænomenal sæsonstart i både F4 CEZ og Italian F4. I seks løb er det blevet til to sejre og i alt fem podieplaceringer.
Weekenden byder på mere Italian F4 på Autodromo Vallelunga nær Rom.
Knud Nielsen er også til start i Italien. Den danske debutant er på 7. pladsen i rookie-stillingen efter første runde på Misano.
Læs mere og se tidsplanerne
Læs mere om: Alba Hurup LarsenAnders FjordbachBastian BuusChristian LundgaardChristian RasmussenDavid WaltherKnud NielsenMichael Klitgaard ChristensenNicki ThiimHigh Class RacingGilles VilleneuveIndianapolis Motor SpeedwayNürburgringVallelungaZandvoort09/05/26 - Indianapolis Motor Speedway - IndyCar Series 17/05/26 - Nürburgring - Endurance24/05/26 - Gilles Villeneuve - F1 Academy24/05/26 - Indianapolis Motor Speedway - IndyCar Series 24/05/26 - Zandvoort - DTM |