Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
19/08/25 

- DKM-sejr til Marc Reistrup
- ELMS & Le Mans Cup på Spa
- IndyCar på Milwaukee Mile
- IMSA GT Challenge på Virginia Int. Raceway
- DTM & ADAC GT4 på Sachsenring
 


(Foto: ADAC Motorsport)

Siden sidst

Marc Alexander Reistrup vinder DKM-finale
Det unge kartingtalent, Marc Alexander Reistrup, leverede en stærk præstation i weekendens DKM-afdeling i Kerpen, hvor han sluttede øverst på podiet i en finalesejr i OK Junior-klassen.

Forud for sejren kørte Reistrup tre gode indledende heat. Han startede fra en niendeplads, og kørte sig op til henholdsvis en første, femte og andenplads. Superheatet startede han som forreste kører i feltet, og sluttede på en andenplads inden finalens triumf.

Der en nu en enkelt afdeling tilbage af DKM – Deutsche Kart Meisterschaft – og Marc Alexander Reistrup fører OK Junior-mesterskabet med 29 point ned til køreren på andenpladsen.

Finaleafdelingen køres i slutningen af september i Wackersdorf, og allerede ugen efter kører Marc Alexander Reistrup den afsluttende afdeling af FIA Karting Academy Trophy som Danmark og DASUs repræsentant i Junior-kategorien.

Se sejren her



(Foto: European Le Mans Series )

Det sker

ELMS: Spa åbner anden halvdel af sæsonen
Den første halvdel af European Le Mans Series blev afsluttet tilbage i juli på Imola, og i den kommende weekend tages der hul på den anden halvdel med løb på Spa-Francorchamps. Fem danskere vil være til start på den legendariske, belgiske bane.

I LMP3-klassen går Theodor Jensen overlegent ind til fjerde afdeling, da han sammen med CLX Motorsport fører med hele 78 point, hvilket er et forspring på 45 point ned til andenpladsen. De mange point kommer som følge af hans tre ud af tre mulige sejre, hvor den seneste fandt sted ved 4 Hours of Imola. Vinder Jensen weekendens løb på Spa, har han sikret mesterskabet i LMP3-klassen.

For Michelle Gatting ser det også fornuftigt ud i LMGT3-klassen. Iron Dames-Porschen ligger på en delt andenplads med TF Sport, og kun seks point adskiller dem fra den mesterskabsførende bil.

Danskerne i ELMS 4 Hours of Spa-Francorchamps 2025

LMP3
Mikkel Gaarde Pedersen – #4, DKR Engineering

– Deler bil med Wyatt Brichacek (USA) og Antti Rammo (Estland)

Michael Jensen – #15, RLR M Sport

– Deler bil med Gillian Henrion (Frankrig) og Nick Adcock (Sydafrika)

Theodor Jensen – #17, CLX Motorsport

– Deler bil med Adrien Closmenil (Frankrig) og Paul Lanchere (Frankrig)

LMGT3
Conrad Laursen – #51, AF Corse

– Deler bil med Davide Rigon (Italien) og Charles-Henri Samani (Frankrig)

Michelle Gatting – #85, Iron Dames

– Deler bil med Sarah Bovy (Belgien) og Célia Martin (Frankrig)

Læs mere & se tidsplan



(Foto: Michelin Le Mans Cup)

Det sker

Lindberg, Gravlund og Fjordbach i Le Mans Cup på Spa
Løbsweekenden på Spa omfatter desuden fjerde afdeling af Michelin Le Mans Cup, som er den officielle supportserie til European Le Mans Series. Le Mans Cup køres som to-timersløb med en LMP3 Pro-klasse, en LMP3 Pro/Am-klassen samt en klasse for GT3-biler.

I de to LMP3-klasser kører tre danskere med. I Pro-klassen sidder danskere bag rattet i bil #16 og #20. I førstenævnte bil finder man Sebastian Gravlund, som kører for Team Virage og deler bil med Theo Micouris fra Storbritannien. I bil #20 er Philip Lindberg en del af lineuppet med danske High Class Racing og spanieren Maximus Mayer som medkører.

I Pro/Am-klassen har High Class Racing også en bil til start, og den køres af Anders Fjordbach og medkøreren Mark Patterson fra USA. Fjordbach kører i bil #49.

Le Mans Cup-løbet køres lørdag den 23. august kl. 15:55, mens kvalifikationen køres tidligere på dagen fra kl. 11:45.

Se Le Mans Cup live på YouTube



(Foto: Penske Entertainment / Joe Skibinski)

Det sker

Sæsonafslutning nærmer sig – IndyCar på Milwaukee Mile
IndyCar med de to danske Christian’er – Lundgaard og Rasmussen – kører i weekenden sæsonens andensidste afdeling. Der køres ovalbanerace på Milwuakee Mile i West Allis, Wisconsin. Ovalbanen Milwaukee Mile er, som navnet antyder, kun en mile kort, hvilket svarer til 1,6 km.

Tager man et kig på mesterskabet, som allerede nu er vundet af Alex Palou, er der fortsat mulighed for, at Christian Lundgaard kan avancere fra sin fjerdeplads i stillingen og realistisk set kæmpe om tredjepladsen. Tredjepladsen er på nuværende tidspunkt indtaget af Scott Dixon, som Lundgaard har 13 point op til.
Christian Rasmussen befinder sig på en 13. plads, og har 15 point op til Rinus VeeKay på 12. pladsen.

Læs mere & se tidsplan



(Foto: Inception Racing)

Det sker

Schandorff i IMSA GT-løb
Michelin GT Challenge At VIR køres nu på søndag, og det er med Frederik Schandorff i aktion i en afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship. Den danske GT-kører er til start i GTD-klassen, hvor han deler bil #70 – en Ferrari 296 GT3 - med amerikanske Brendan Iribe hos Inception Racing.

Løbet på Virginia International Raceway i Alton, Virginia, køres søndag den 24. august kl. 20.00 – 23:00 (dansk tid).

Se IMSA live på Viaplay



(Foto: ADAC Motorsport)

Det sker

Thiim-tid på Sachsenring
På Sachsenring i det østlige Tyskland kører Nicki Thiim sjette afdeling af 2025 DTM-sæsonen.

Der skal køres tre afdelinger endnu, før mesterskabet afsluttes for i år, og for den garvede GT-kører Nicki Thiim, har det ikke været en sæson præget af topresultater. Som det ser ud nu, har danskeren i år opnået én podieplacering i DTM, og den kom hus på Circuit Zandvoort. Nicki Thiim ligger på 17. pladsen i mesterskabet forud for weekendens løb.

Se stillingen her.

Race 1 køres lørdag den 23. august kl. 13:30, og race 2 køres søndag den 24. august kl. 13:30.

Se DTM live på Viaplay



(Foto: ADAC Motorsport)

Det sker

4 x danskere i tysk GT4 på Sachsenring
Også på Sachsenring er fire danskere til start i den tyske GT4-serie – ADAC GT4 Germany. Serien er en af de officielle supportserier til DTM, og hen over weekenden kører serien to løb.

Danskerne består af Tobias Bille Clausen, Andreas Jochimsen, Victor Nielsen og Oskar Lind Kristensen.

Race 1 køres lørdag den 23. august kl. 15:35, og race 2 køres søndag den 24. august kl. 15:15.

Se ADAC GT4 Germany live på YouTube


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Andreas Jochimsen
  • Christian Lundgaard
  • Christian Rasmussen
  • Conrad Laursen
  • Frederik Schandorff
  • Michael Jensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Nicki Thiim
  • Oskar Kristensen
  • Philip Lindberg
  • Sebastian Gravlund
  • Theodor Jensen
  • Tobias Bille Clausen
  • Victor T. Nielsen
  • High Class Racing
  • Milwaukee Mile
  • Sachsenring
  • Spa-Francorchamps
  • Virginia International Raceway
  • 23/08/25 - Spa-Francorchamps - Michelin Le Mans Cup
  • 24/08/25 - Milwaukee Mile - IndyCar Series
  • 24/08/25 - Sachsenring - ADAC GT4 Germany
  • 24/08/25 - Sachsenring - DTM
  • 24/08/25 - Spa-Francorchamps - ELMS
  • 24/08/25 - Virginia International Raceway - SportsCar Championship - Internationalt
  •