Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

Høltzer Pokalen 2009

Special Saloon 
05/12/09 

Johannes Graversen fik lørdag den 28. november 2009 overrakt Høltzer Pokalen ved DASU’s repræsentantskabsmøde på Hotel Scandic i Århus.
Høltzer Pokalen overrækkes hvert år den banekører / person, som har opnået resultater som berettiger til hædersbevisningen.
 

Bestyrelsen i Automobil Sports Klubben – ASK – har peget på Johannes Graversen, som en anerkendelse for hans indsats / præstation for dansk banesport gennem ”rigtig mange år” i Fiat’erne; især har det været en fornøjelse at følge Johannes Graversen i én og samme bil, nemlig X 1/9’eren i Special Saloon Klassen – altid med en meget høj standard i materiellet, men sandelig også med en flot, farverig og fair optræden på banerne.


(Foto: Jens Færgemann, DASU)

Høltzer pokalen har tidligere bl.a. været uddelt til:
Poul V. Petersen
John Nielsen
Jason Watt
Peter Elgaard
Thorkild Thyrring
Arrangørerne af Copenhagen Classic
Jan Magnussen
Tom Kristensen
Nicolas Kiesa
Michel Nykjær

Høltzer Pokalen som vi kender den, er oprindelig Dansk Motor Klubs vandrepokal, som Carl Høltzer vandt til ejendom i juli 1919 i Vifteløbet på en 3½ hk Wandere motorcykel.

Anne Lise Graversen


Læs mere om:
  • Johannes Graversen
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her