Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Arbejdet skrider frem, og første kører er på plads

Advan Cup 
02/03/09 
Yokohama

Selv om der endnu er ret stille omkring dansk motorsport og 2009 sæsonen, er der nogle teams der arbejder på højtryk, heriblandt er LV Motorsport. Teamet vender denne sæson tilbage som selvstændigt team i Advan Cup mesterskabet, og arbejdet med de nye biler skrider planmæssigt frem.
 

LV Motorsport med sportsdirektør Lars Vendelbo i spidsen, har tidligere meldt ud at de stiller til start med to Peugeot 308 EPO I racere, det skete allerede sidst i januar måned, da de fik donorbilerne hjem.
Nu har teamet været i Belgien og hente den første racerkarrosse, der er klar til at få monteret alle de mekaniske komponenter.


(Foto: LV Motorsport)

Sideløbende med opbygningen af både team og biler, har LV Motorsport også skrevet kontrakt med den første kører til 308 racerne. Her er valget faldet på Anders Majgaard fra Søborg.

Anders Majgaard har allerede flere sæsoners erfaring i Advan Cuppen, hvor han sidste sæson kørte i BMW 120 med baghjulstræk, men skiftet til en forhjulstrukken racer skræmmer ham ikke:
"Der bliver selvfølgelig nogle indkøringsproblemer, da der er stor forskel på BMW'en og Peugeot'en, men jeg har tidligere kørt biler med forhjulstræk, så det skræmmer mig ikke" - udtaler Anders Majgaard, og han fortsætter - "det bliver dejligt at komme ind i et velfungerende team, hvor man ikke selv skal holde styr på alt, det giver mig mere ro til at koncentrere mig om det essentielle - nemlig at køre racerløb!"


(Foto: LV Motorsport)

Anders Majgaard og Lars Vendelbo har kendt hinanden i mange år, derfor forventer han også at skiftet fra eget team til at være kører i LV Motorsport kommer til at foregå helt gnidningsløst:
"Det er hyggelige mennesker, der har styr på tingene, og jeg er sikker på at vi nok skal blive gode sammen. Men nu er det ikke alt der bliver nyt i år, flere af mine tidligere hjælpere følger med over i LV Motorsport, ligesom rigtig mange af mine trofaste sponsorer følger med og bakker op om projektet. Jeg var oppe og se den nye karrosse i går, og den er bare perfekt opbygget, så jeg er meget glad i øjeblikket" - slutter Anders Majgaard, der henover vinteren har holdt både formen og skarpheden ved lige med masser af indendørs go kart kørsel.


(Foto: LV Motorsport)

"Selvom vi kun lige har fået den første karrosse hjem, er vi allerede godt i gang med opbygningen af raceren, vi har de fleste af delene liggende klar, og resten er både bestilt og på vej" - oplyser sportsdirektør Lars Vendelbo - "foreløbig skrider alt planmæssigt frem. Jeg er meget glad for nu at kunne præsentere Anders Majgaard som den ene af vores kørere, jeg er sikker på at vi i ham får en både hurtig og stabil kører."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Anders Majgaard
  • Lars Vendelbo
  • LV-Motorsport
  •  
     

    Advan Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her