Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Baner

Spa Francorchamps godkendt som testbane

Baner 
14/02/07 

Vi kunne forleden berette om at der blev arbejdet på at få Spa Francorchamps banen i Belgien godkendt som testbane. Godkendelsen er nu kommet.
 

Kun lejlighedsvis er der blevet testet på Spa Francorchamps banen. Og kun forud for større løb – og altså ikke Formel 1. Det hænger sammen med at banen tidligere ikke var en permanent bane, men en del af det lokale vejnet. Men i forbindelse med den igangværende ombygning sker der nogle ændringer. Flere har adspurgt FIA og andre om muligheden for at teste på banen. Og i forbindelse med de ændringer der nu gennemføres på og omkring banen, har man set nærmere på denne mulighed. Nu er afgørelsen så faldet. Spa Francorchamps banen er blevet godkendt.

Den officielle meddelelse er i skrivende stund ikke kommet, men dækleverandøren Bridgestone, som er en stor spiller også i den sammenhæng, bekræfter at man er blevet underrettet om godkendelsen. Det betyder kort og godt at en planlagt test i juli på Circuit de Catalunya forventes aflyst og at der i stedet testes på Spa Francorchamps. Nærmere bestemt sker det i dagene 10. – 12. juli.

Blandt andet har flere teams henvendt sig til FIA’s testkomite for at få Spa Francorchamps godkendt. For teamene betyder det at de ændringer man er i gang med at gennemføre på banen, kan blive afprøvet. Ligeledes får man mulighed for at teste V8 motorerne på banen. Der er ikke tidligere blevet kørt med de nuværende V8 motorer på banen. Den førnævnte test er afsat til at vare 3 dage, men i den nye testaftale for 2007, er der en indbygget mulighed for at forlænge med en enkelt dag, blandt andet på grund af dårlig vejr. Det kan nemt blive resultatet på Spa Francorchamps med dens beliggenhed i Ardenner bjergene.

Læs også:
08.02.07 - Formel 1 test på Spa banen?

Dons

Læs mere om:
  • Spa-Francorchamps
  •