Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Baner

Formel 1 test på Spa banen?

Baner 
08/02/07 

– der arbejdes på det
I rigtig mange år har der ikke været kørt Formel 1 test på Spa Francorchamps banen i Belgien. Nu arbejdes der angiveligt på at det kan blive til virkelighed.
 

I sidste uge da der blev testet på Valencia banen i Spanien, blev der flere steder talt om at der måske bliver mulighed for at teste på Spa Francorchamps banen i Belgien. Og måske allerede i år. Spa Francorchamps banen har i de seneste år været ude og inde på Formel 1 kalenderen. Men der har ikke været testet på banen i umindelige tider – i hvert fald ikke af Formel 1 feltet. Men nu bliver der talt om denne mulighed.


Den her bakke skaber problemer
(Foto: Motorsporten.dk)

I løbet af den igangværende uge eller i næste uge, bliver det angiveligt besluttet om man kan, vil og må teste på Spa Francorchamps banen i Belgien. Opbakningen blandt teamene er stor, og der skal nu forhandles med Formel 1’s test komite om dette. Et af problemerne lige nu er, at banen er under kraftig ombygning, men flere chefer fra den belgiske bane mener, at banen kan blive klar til at der kan gennemføres test allerede i år. Og dermed inden det Belgiske Grand Prix køres i september måned. Et andet problem er, at den nye udformning endnu ikke er homologeret af FIA. Det menes dog kun at være en formssag inden det sker.

En Formel 1 test på banen skulle i så fald finde sted i juli måned. Det betyder at en planlagt test på Circuit de Catalunya derfor ventes aflyst. En af grundene til at man gerne vil teste på Spa Francorchamps i år, er at banens udformning bliver ændret, og at det derfor vil være en god mulighed for at lære ændringerne. Desuden er der blevet mere frit for det enkelte team hvor man faktisk vil teste. Flere teams har tidligere ytret ønske om at teste netop på Spa Francorchamps idet det berømte/berygtede Eau Rouge skaber problemer for blandt andet olietilførslen på grund af den ekstreme G påvirkning. Spørg Renault om det skabte problemer i 2004.

Dons

Læs mere om:
  • Spa-Francorchamps
  •