Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Anmeldelser af bøger, spil, CD'er, m.m.

”Driving with the devil”

Anmeldelser 
17/05/10 

- en fascinerende historie om NASCAR’s begyndelse
I dag bruger NASCAR millioner af dollars på at promovere sig, som en amerikansk familiesport. Men det var overhovedet ikke sådan det hele startede. I starten af 1920’erne trådte spiritusforbuddet i kraft i USA. Og dermed var grundstenen for stock car racing født.
 

I Europa blev det første Formel 1 Grand Prix kørt i Frankrig i 1906. De deltagende kørere var hovedsageligt gentlemen med lidt ekstra på kistebunden.
Sådan startede formelsporten i Europa, men for at forstå hvordan stock car racing startede i USA, skal vi hen ad en helt anden boldgade. Bogen ”Driving with the devil” giver det komplette billede af, en ikke alt for rosenrød fortid, for USA’s foretrukne form for motorsport.

Da spiritusforbuddet trådte i kraft i USA, betød det ikke at den amerikanske befolkning stoppede med at drikke spiritus. Specielt i sydstaterne; Georgia, North Carolina, South Carolina, Alabama og Florida var tørsten efter spiritus stor.
Mange af sydstaternes indbyggere levede et fattigt bondemands liv, hvor det trivielle liv på farmen, oftest blev for meget for bønderne. Derfor endte en større del af sydstatsbefolkningen med at bruge spiritus som en aflastning for hverdagens gang. Med spiritusforbuddet ønskede staten i Washington, at stoppe det stigende forbrug af spiritus i landet.

Det eneste fornuftige der nogensinde kom ud af Washington’s spiritusforbud var begyndelsen på stock car racing.

I bogen ”Driving with the devil”, beskriver forfatteren Neal Thompson, hvordan spiritusforbuddet skabte muligheden for mange bønder, for at følge i et kriminelt spor, og glemme det traditionelle sydstats liv, men derimod at blive spiritussmugler.

Var man spiritussmugler i Georgia, havde man brug for en hurtig og robust bil. Bogen fortæller en spændende historie om hvordan Ford model T, blev spiritussmuglernes foretrukne køretøj. Samtidig fortæller Neal Thompson en meget detaljeret historie, om Robert Parks Jr. NASCAR’s første team ejer. Ud over at være team ejer af sit eget team i 1940’erne, var Parks Jr. en af de største spiritussmuglere i USA’s historie.

Sådan er der overraskende mange, af NASCAR’s mest legendariske kørere der startede. I bogen kan man endvidere, læse om hvordan Bill France Sr. fik ideen med NASCAR serien. Og om, hvordan han, gennem sine evner som promoter, holdt et jerngreb om stock car racing i 1940’erne og 50’erne. Bogen beskriver også, de mange fjender Bill France Sr. havde, og hvordan de oftest mente at han snuppede deres stock car sport for næsen af dem.

Er du interesseret i at vide, hvorfor Bill France Sr. engang truede med at skyde NASCAR’s første mester?, og hvordan blev NASCAR pludselig en så stor sport i syd USA i midt 1930-50’erne?
Hvem er Lloyd Seay, Rob Hall, Red Byron, brødrene Flonk, Red Vogt, og hvor stor en indflydelse havde den kriminelle underverden egentlig på NASCAR?
Bogen; ”Driving with the devil”, af Neal Thompson er et must for enhver NASCAR fan. specielt hvis du ønsker at vide hvordan sporten egentlig startede og hvorfor NASCAR i dag forsøger at glemme sin oprindelige fortid.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • NASCAR nation
  •