Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Første sejr til Michel Nykjær

Danish
Touringcar
Challenge 

02/09/03 

- og Seat i DTC serien
Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen blev vendepunktet for Michel Nykjær og Seat Valvoline teamet i DTC serien, og de kørte her deres første finale sejr hjem.
 

Michel lagde ellers lidt forsigtigt ud under fredagens fri træning, hvor vejret virkelig satte kørerne på en hård prøve på den forlængede bane. Her sluttede Michel på en 11. plads ud af de 23 kørere der var på banen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Igen lørdag formiddag var der en fri træning, og her viste Michel at der var noget stort i vente denne weekend, kun Jan Magnussen kunner køre hurtigere end Michel.

I tidtagningen til lørdagens Prefinale, sluttede Michel på en 10. plads, og sikrede sig dermed en plads i Super Pole, en plads han omsatte til en 7. plads på startgridden.
I den ni omgange lange Prefinale formåede Michel at køre sig op på en 4. plads.

I selve Finaleløbet (7. afd.), som blev afviklet i voldsomt regnvejr, kolliderede de to førende kørere, Jan Magnussen og Casper Elgaard, på første omgang og dette sammen med klog kørsel under de vanskelige forhold, gjorde det muligt for Michel at kommer forbi de foran kørende konkurrenter en efter en, og specielt kampen med Henrik Lundgaard var meget tæt og spændende at følge.
Men da først Michel var kommer op foran trak han sig hurtigt lidt fri af konkurrenterne, og kunne således køre over målstregen med et forspring på 3.354 sekunder da de 12 omgange på den 2300 meter lange bane var overstået.

Dermed var det en kendsgerning at Michel Nykjær og Seat Valvoline teamet havde fået deres første sejr i hus, i deres kun syvende løb i DTC serien.


(Foto: Motorsporten.dk)

Igen i søndagens tidtagning var Michel meget hurtig, og han kunne her køre næst hurtigste tid, kun 0,313 sekunder langsommere end Jason Watt. Dermed havde Michel sikret sig endnu en billet til Super Pole denne weekend.

I Super Polen, hvor de 10 hurtigste kørere kæmper om startplaceringerne til Prefinalen, var Michel 5. hurtigst.

Teamet havde i løbet af søndagen besøg i pitteltet af statsminister Anders Fogh, hvilket Michel fandt både interessant og morsomt. Michel lovede at stemme på Fogh ved næste valg, hvis Fogh til gengæld lovede at stemme på Michel ude på banen!"

I Prefinalen blev der kæmpet hårdt om placeringerne oppe foran i feltet over alle 9 omgange, og her kørte Michel sig ind på en 6. plads i det fornemme selskab.
Og da man vender de seks første placeringer på startgridden til Finale løbet, så betød det at Michel skulle starte fra pole position.

Desværre får Michel en lidt dårlig start til Finaleløbet, men kommer dog alligevel først fra start, men med Jan Magnussen lige bag sig, for enden af publikumslangsiden har han problemer med at holde grebet på grund af manglende varme i bagdækkene og skrider af banen, hvorved han beskadiger fronten på Seat raceren samt nogle servorør og da der også kommer et hul i køleren, så er det ikke muligt for ham at fortsætte løbet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Michel Nykjær udtalte efter løbet:
"Det var en trist slutning på en ellers god weekend, men vi fik da vist at det hele fungere nu. Vi kan dog stadig forbedre vores motorstyring lidt, og så må jeg vist hellere ud og træne nogle starter. Skaderne på Seat raceren er ikke særligt alvorlige, så vi er hurtig klar igen."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 31/08/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •