2 X K afløser Magnussen |
CHGP 29/07/03
|
|
- i hundehuset (opdatet kl. 11:40) Det har længe været planlagt at Jan Magnussen skulle deltage i Copenhagen Historic Grand Prix i en Mini, men på grund af hans nye kontrakt i ALMS GTS klassen, så kan dette desværre ikke længere lade sig gøre. |
|
I weekenden den 2. og 3. august, hvor CHGP afvikles, er Magnussen i action med sin Ferrari i Amerika.
Men han afløses af en endnu mere kendt dansk sportsvognskører, den mange dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen, som dog kun kan køre Mini'en om lørdagen.
Grundet til Tom K's manglende tilstedeværelse ved løbet om søndagen skyldes at han skal kommentere Formel 1 løbet på Hockenheim, hvor Nicolas Kiesa får sin debut hos Minardi teamet.
Brødrene K afløser Jan Magnussen i denne Mini. (Foto: Motorsporten.dk)
Den Austin Mini Cooper S som Jens Østerby stiller til rådighed i Copenhagen Historic Grand Prix for Tom Kristensen, er en 1968 model med 1275 cc3 motor, og dermed havner den i klasse E1 (Touringcars / Standardvogne gr. 2 op til 1971 - under 1300 cc3), hvor også Tom's far, Carl Erik "Burton" Kristensen, stiller op i en NSU 1200 TT.
Til søndagens løb vil Mini'en blive kørt af Jacob "Bette K" Kristensen, der tidligere har kørt både Saxo Cup, Yokohama Cup samt DTC, og så er han i øvrigt bror til Tom K.
Så der er lagt op til lidt af et familie opgør for familien Kristensen under Copenhagen Historic Grand Prix.
"Tom er nok den hurtigste af os" - udtaler Bette K - "men jeg skal nok være hurtigere end 'Gamle K' for han holder ikke længe, han er ikke just kendt for sin blide kørestil og 'Nuser' heller ikke for den store holdbarhed."
Læs alt om Copenhagen Historic Grand Prix Hr. Nielsen
Læs mere om: Carl Erik KristensenJacob KristensenJan MagnussenTom Kristensen03/08/03 - Fælledparken - CHGP |
|
| |