Kiesa bryder F1 reglement |
Formel 1 24/07/03
|
|
- allerede inden sin debut (Opdateret 09:30) Det er European Minardi teamets plan at bryde testreglementet sammen med Nicolas Kiesa i dag på Mugello banen i Italien. |
|
Grunden til dette reglementsbrud skyldes at Minardi teamet har valgt kun at teste i forbindelse med Grand Prix løbene, og derfor ville det ikke være muligt for Kiesa at prøve at køre i deres Formel 1 racer inden hans debut i Tysklands Grand Pric på Hockenheim.
Derfor håber Minardi teamets ejer og teamchef Paul Stoddart på de øvrige teams forståelse for en testdag på Mugello banen til Kiesa:
"Alt andet vil være totalt ansvarsløst" - udtaler Stoddart.
Opdateret 09:30
Der har tilsyneladende været for stor modstand mod at gennemføre Mugello testen, så Paul Stoddart oplyser nu at den er aflyst.
Dette betyder at Nicolas Kiesa ankommer til Tysklands Grand Prix på Hockenheim med kun 50 km. shakedown test på Fiorano banen bag sig.
Og med tanke på at der kræves mindst 300 kilometers test i en Formel 1 racer før man må stille op til sit først løb, så får Kiesa en stor opgave for sig i fredags testen forud for de første fri træninger, da han her skal tilbagelægge de resterende 250 km.
"Det bliver hårdt arbejde for ham, og han vil sikker være meget træt bagefter" - udtaler Graham Jones fra Minardi teamet - "men han er proffesionel og ved hvad der forventes af ham, og han er i stand til at opfylde det."
Der har været rygter fremme om at det specielt skulle være Ferrari teamet der har blokeret for Mugello testen, men dette afviser Graham Jones på det kraftigeste og tilføjer:
"Ferrari har været yderst hjælpsomme og samarbejdsvillige, blandt andet lægger de bane (Fiorano) til vores shakedown test med Nicolas Kiesa, og det endda helt uden beregning! Ved samme lejlighed har vi også fået lov til at teste med vores nye testkører Gianmaria Bruni." Hr. Nielsen
Læs mere om: Nicolas Kiesa |
|
| |