Året efter fik han mere succes med Surtees med sin kondom sponsoreret bil, hvilket betød at BBC nægtede at transmitterede løbene, men han fik en 4. plads i Japan. Året efter skulle han ikke deltage i F1, i stedet kørte han i USA, men kom hurtigt tilbage, da Tom Pryce blev dræbt i Sydafrika. Her fik han mere succes, og vandt i regnvejret i Østrig. Han sluttede med 22 point og fik en 7. plads i VM kampen.

Året efter kom han til det genfødte Williams team, da Ferrari satsede på Gilles Villeneuve. Samtidig kørte han CanAm og hentede en del sejre, mens F1 var mere beskedent hvad angår resultater, en 2. plads på Watkins Glen, men han havde leveret hvor han skulle i 1978. I 1979 startede han med den gamle bil, inden en ny kom, hvor ground effect var på sit højeste. Det med skørterne fungerede for Williams og fire sejre mod slutningen af sæsonen, sendte Jones på 3. plads i VM.

I 1980 var der ikke så meget tvivl om at Jones var i en klasse for sig selv. Fem sejre blev det til, men 1981 skulle næsten blive hans sidste år i F1. Carlos Reuteman i den anden Williams og Jones kørte i vejen for hinanden, og endte med at være kun få point fra et mesterskab, begge to. Det var nok derfor at Jones forlod F1, med udgangen var 1981.

Så var der de mange paranteser efter hans karriere egentlig var forbi. I 1982 blev han kontaktet af Ferrari, men holdt dem hen, så i stedet blev det Mario Andretti, der kørte. I 1983 kørte han to løb for Arrows, først i Long Beach, hvor han måtte udgå med udmattelse, og senere Race of Champions på Brands Hatch, hvor han blev nr. 3, men et forsøg på at skaffe penge til det fortsatte engagement, løb ud i sandet. Så det var ført i 1985, med det første Haas team, at han gjode comeback, men motoren var svag og da teamet mistede sin sponsor med udgangen af året, var det slut med Jones karriere.

Martin Møller-Thomsen