 (Foto: Rytter Motorsport)
“Vi omgiver os med gode mennesker, som vil os det bedste - det er den helt korte udgave”, siger Silas Rytter, som bakkes op af lillebror Milan:
“Det har altid været et familieprojekt, men i de seneste år har vi også været afhængige af hjælp udefra, og det må man sige at vi har fået. Man kan vel sige, at vi har udvidet familien lidt”, siger han.
Med skiftet til det italienske Oregon Team kom brødrene for alvor i menneskehænder. Karakteristisk for billedet af italienerne er teamet gennemsyret af en passion for motorsport, som går igen alle vegne. Som et af verdens bedste teams i Lamborghini-universet, har Oregon Team deres fulde fokus på at levere store resultater på racerbanen, men inde i teltet er der en rolig og positiv atmosfære:
“Det har været som at komme hjem. Hele teamet arbejder vildt professionelt, men stemningen er afslappet og nede på jorden. Vi blev ret overraskede, da det gik op for os, at teamledelsen sover sammen med mekanikere og ingeniører i traileren ude på banen - det har vi ikke set før”, siger Silas Rytter, som også er blevet del af Lamborghini-familien gennem deres Young Driver Programme:
"Jeg ved ikke om det bare er typisk italiensk, men Lamborghini's talentprogram har et stort fokus på at vi har det godt og at vi udvikler os til at blive dygtigere racerkørere. Det handler ikke bare om penge og resultater for dem - det er gode rammer at være i", siger han.
 (Foto: Rytter Motorsport)
Også på de mere hjemlige kanter er Rytter-familien blevet udvidet. Siden motorsportsdrømmene tog fart har motorsport-marketingeksperten Kim Gripping været med på holdet og bidraget med kompetent rådgivning og sparring, samt en rød tråd gennem familiens kommunikation udadtil.
“Vores ambitioner kræver en vis økonomisk indsprøjtning for at lykkes, og det har været en stor hjælp for os at have én, der både forstår sporten og den kommercielle verden omkring den. Vi har fået masser af opmærksomhed i lokalområdet og ude i verden, og det har været med til at få tingene til at lykkes”, siger Silas Rytter.
Og dem, som virkelig får tingene til at lykkes, er de sponsorer og samarbejdspartnere, som i de seneste år har meldt sig under Rytter Motorsport-fanerne og bakker op om brødrenes ambitioner. Det er ikke bare en økonomisk transaktion - opbakningen mærkes også på banerne, når sponsorerne tager turen ud i Europa for at se Milan og Silas køre racerløb, og ved de arrangementer, som afvikles hjemme i det nordjyske.
 (Foto: Rytter Motorsport)
“Det er en fantastisk oplevelse for os, når vi får besøg af en håndfuld gæster ude på banerne og til vores arrangementer. Det er jo let “bare” at betale fakturaen og så glemme alt om sponsoratet, men vi har nogle enormt interesserede og engagerede sponsorer. De er en vigtig del af vores udvidede familie; ikke mindst fordi det er tydeligt at de har valgt at være det”, siger Milan Rytter.
Efter så stærk en 2026-sæson arbejdes der intenst i kulissen på at skabe en endnu bedre 2027-sæson. Rytter-brødrene glæder sig til at præsentere planerne og give den udvidede familie endnu flere gode oplevelser i det nye år.
 (Foto: Rytter Motorsport)
Rytter Motorsport
Kim Gripping Læs mere om: Milan RytterSilas Rytter |