 (Foto: Inter Europol Competition)
Sæsonafslutningen er årets sjette afdeling, og afvikles på Autódromo Internacional do Algarve i Portimão, hvor den danske LMP3-kører har erfaring fra sidste år.
“Portimão-banen var der, hvor jeg kørte i en LMP3-bil for første gang. Det gjorde jeg sidste år i oktober til den officielle rookie-test. Personligt synes jeg, at det er en mega fed bane, som jeg virkelig ser frem til at komme tilbage til. Jeg ved, at teamet også har et rigtig godt setup der, og har opnået gode resultater i løbet af årene,” forklarer Dannemand, som har været igennem en stor køremæssig udvikling, siden han besøgte banen for et år siden.
Intet mindre end 44 biler vil være til start i den portugisiske sæsonafslutning, og Christian Dannemand vil være at finde i Michelin Le Mans Cups topklasse, LMP3 Pro, hvor der skal kæmpes mod 22 andre biler.
 (Foto: Inter Europol Competition)
“I det seneste løb, på Silverstone, endte jeg i pointene på en syvendeplads, og det håber jeg selvfølgelig at kunne gentage i Portimão. Hjemmefra har jeg lagt meget arbejde i fysisk og mental forberedelse for at være topklar til årets sidste løb, som gerne skal ende rigtig positivt,” siger Christian Dannemand, som kører for Inter Europol Competition i bil #43.
Når Dannemand på lørdag har gennemført det to timer lange løb, står den efterfølgende på en spændende testdag om søndagen i den officielle test for Michelin Le Mans Cup og European Le Mans Series i Portimão.
Michelin Le Mans Cup kan ses live og gratis på FIAWEC+.
Tidsplan - Michelin Le Mans Cup i Portimão 2026 (dansk tid)
Torsdag d. 8. oktober
Free Practice 1: kl. 10:50
Free Practice 2: kl. 17:05
Fredag d. 9. oktober
Qualifying: kl. 13:45
Lørdag d. 10. oktober
Race: kl. 10:30 - 12:30
Christian Dannemand Racing
Amanda Gravlund Læs mere om: Christian Dannemand JørgensenPortimão10/10/26 - Portimão - ELMS |