Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Radical Cup Scandinavia

En stærk start for Radical Denmark

Radical Cup
Scandinavia 

02/10/26 

Radical Cup ScandinaviaDer var flotte danske resultater på racerbanen og stor interesse fra unge og erfarne racerkørere, da Radical Denmark slog dørene op på FDM Jyllandsringen i finaleweekenden.
 

Som en markering af den nytildelte forhandlerstatus var en håndfuld unge danske kørere tilmeldt Radical Cup Scandinavia i både Radical SR1- og SR3-racere. De tre heat beviste præcis, hvad de lette engelske sportsvogne er i stand til på en racerbane: Tæt, hurtigt race, hvor køreteknik og racecraft giver udslag i topplaceringer.


(Foto: Oscar Malmlund)

Dansk-svenske Erik Poulsen ryddede bordet i SR1-klassen, mens den tidligere Super 2L-mester, Nicolai Nygaard Pedersen, vandt to af tre løb i SR3-klassen - i øvrigt foran vice-europamester Sebastian Schou.

Det var ikke kun på Jyllandsringens asfalt, at Radical tiltrak opmærksomhed. Weekenden igennem var der en konstant summen af interesserede motorsportsfolk, der skulle have et nærmere kig på de hurtige biler og høre om mulighederne i Radical Cup Scandinavia og videre ud i verden.


(Foto: Oscar Malmlund)

11 regionale mesterskaber med plads til udvikling og hygge

Konceptet bag Radical Motorsport er centreret omkring at give racerkørere muligheden for at udvikle sine færdigheder i et konkurrencedygtigt fællesskab. Med et højt, sportsligt niveau, og et stærkt fællesskab når hjelmen kommer af, er Radical Cup-serierne mesterskaber med plads og indhold til alle.

Fra Radical Cup Scandinavia kan vejen føre videre ud i Europa, til Storbritannien, USA eller Asien. Bilerne er de samme over hele verden, og det giver en helt særlig mulighed for at skabe oplevelser og udvikling.

"Hele tanken med Radical er, at gøre det muligt at dyrke motorsport på et seriøst niveau uden at overdrive det. Der er et gennemarbejdet setup bag, som gør det let at dyrke sporten, og der er masser af support og rådgivning, når det er nødvendigt", fortæller Morten Dons, indehaver af Radical Denmark.


(Foto: Oscar Malmlund)

Oplev Radical SR1 på Padborg Park i weekenden

Radical Denmark er også repræsenteret ved Finaleløbet på Padborg Park i weekenden. Her indsætter STEP Motorsport en Radical SR1 med Erik Poulsen og Marco Garst bag rattet i MHO Danish Endurance Championship's klasse 5, hvor de på trods af at have sprunget en afdeling over, kæmper med om andenpladsen i mesterskabet.

Hos STEP Motorsport vil det være muligt at se nærmere på Radical SR1-raceren og høre mere om mulighederne for at få glæde af Radical-universet allerede fra 2027.

Radical Denmark

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 27/09/26 - Jyllandsringen - Radical Cup Scandinavia
  •