| Det skandinaviske mesterskab er åbent for både Radical’s SR1- og SR3-modeller, og det er især i den lille SR1 at Dannebrog får stærk repræsentation.
 (Foto: Grippo)
Mads Kjelde Larsen, der i år har huseret i Prototype Cup Europe, prøver i weekenden kræfter med Radical SR1. Det bliver spændende at se, om erfaringerne fra en mere kraftig prototype kan omsættes til Radical-sprog.
Marco Garst har allerede stiftet bekendtskab med Radical SR1, da han har delt bil med dansk-svenske Erik Poulsen i DEC-mesterskabet. I denne weekend er de til start i hver deres bil - en unik mulighed for at finde ud af hvem af dem, der er bedst.
 (Foto: Grippo)
RaceCraft Driver Academy har de seneste sæsoner været fokuseret på talentudvikling i formelbiler, men i weekenden tager de hul på næste kapitel med den Radical SR1, som de indkøbte tidligere på året. Sammen med Lauge Illum får de debut i Radical-regi. Det samme gælder Niels Kristian Aarhus, som i år har deltaget i det danske Legend Car Cup-mesterskab, og nu skal prøve kræfter med Radical-universet.
Der er også fire danskere klar i den hurtigere Radical SR3. Familieteamet Moeskjær Motorsport med Kristian Moeskjær bag rattet har tidligere været at finde i Special Saloon Car-klassen, men får nu chancen for at prøve noget nyt. Thomas Rørvang, som har været fast inventar i mesterskabet med STEP Motorsport, får følgeskab af Nicolai Nygaard Pedersen og sidste års skandinaviske mester - og årets vice-europamester - Sebastian Schou.
 (Foto: Grippo)
Kom til Jyllandsringen og hør mere
Radical Denmark inviterer til infomøde omkring Radical Motorsport og Radical Cup Scandinavia, der bliver endnu mere dansk i 2027. Mødet vil blive afholdt lørdag klokken 15:30 hos Radical Cup Scandinavia.
Kim Gripping Læs mere om: Jyllandsringen27/09/26 - Jyllandsringen - Radical Cup Scandinavia |