Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formula 4 Central European Zone

STEP Motorsport klar på nye udfordringer i Tjekkiet

Formula 4 CEZ 
10/09/26 

Næstsidste afdeling af F4 CEZ-mesterskabet køres i weekenden på Brno-banen i det sydøstlige Tjekkiet, hvor Erik Poulsen jagter en topplacering i Rookie-mesterskabet og en ny kører slutter sig til teamet.
 

Den tjekkiske racerbane har ofte været anvendt til motorcykelracing og stiller med sine lange kurver og langsider krav til kørernes evne til at finde flowet i banen. Sæsonen nærmer sig afslutningen, så der kommer med garanti til at være et højt tempo og tæt kamp om placeringerne.

Det gælder også for Erik Poulsen, som inden weekendens løb er på fjerdepladsen i Rookie-mesterskabet og med gode resultater kan nå endnu længere op i tabellen. Viktor Snebjørn Poulsen fandt en masse fart i bilen på Most og kommer til at fortsætte det gode arbejde i weekenden, hvor to kvalifikationsheat afgør hvem, der klarer sig hele vejen til finaleheatet.

Til at overtage sædet fra Alexia Danielsson, der nu fokuserer målrettet på sin chance for at vinde en plads i F1 Academy 2027, har STEP Motorsport lavet aftale med Knud Nielsen om weekendens løb. Det danske talent har allerede flere podieplaceringer med sig fra det italienske F4-mesterskab, og teamchef Morten Dons ser frem til at få den 17-årige kører med på holdet:

“Vi er kede af at undvære Alexia, men hun skal selvfølgelig fokusere på den store chance, hun har fået. Derfor er jeg også glad for, at Knud Nielsen har takket ja til at overtage sædet. Han har værdifulde erfaringer med sig, og jeg tror at vi tilsammen kan få lavet en rigtig god weekend”, siger teamchefen.

Weekendens løb kan ses live på Youtube-kanalen F4 CEZ.

Tidsplan for F4 CEZ på Brno Circuit

Fredag
10:45 - Free practice 1
11:35 - Free practice 2
15:20 - Qualifying 1
15:50 - Qualifying 2

Lørdag
9:35 - Race 1
14:25 - Race 2

Søndag
9:00 - Race 3
15:05 - Finale

STEP Motorsport


Læs mere om:
  • STEP Motorsport
  • Brno
  • 13/09/26 - Brno - Formula 4 CEZ
  •