Rallyet skulle være afslutningen på Kims lange rallykarriere, inden teamet fra 2027 skifter fokus og koncentrerer sig om Emilie, som selv har valgt at gribe fat i rattet og føre familienavnet videre i sporten.

Og hvilken afslutning det blev.

Startnummer 1 – og en ny udfordring for Emilie

For første gang havde Boisen Motorsport også fået startnummer 1.

Emilie siger: ”Normalt har jeg altid en guideline at gå efter, når jeg skal udregne tiden til næste tidskontrol, men det havde jeg ikke denne gang. Derfor skulle jeg stole 110 procent på mig selv og mine egne evner – og det er bare slet ikke min stærke side. Men selvom udfordringen var ny, var der ingen fejl eller mangler.”

Emilie løste opgaven til perfektion og viste endnu en gang, at hun er klar til at tage næste skridt i sin egen rallykarriere.

Regn, mudder og en aldrende BMW

Men allerede på første prøve viste Boisen Motorsport, at de ikke havde tænkt sig bare at køre en hyggelig sidste tur. Med en kanontid på første prøve lå Boisen Motorsport på andenpladsen generelt, kun efter Kenneth Madsen og Mads Dalsager i Citroën C3 Rally2 og foran Ib Krag og Jeanette Kvick i Porsche 991 GT3. Efter de første fire prøver var stillingen den samme.

Kenneth og Mads havde dog kørt sig til en føring på mere end halvandet minut, og selvom chancen for at slå Porschen på andenpladsen var lille, var der kun én ting at gøre:
At prøve.

Et sats, der skulle vise sig at blive afgørende

Kim siger: "Genner er min absolutte yndlingsprøve. Selvom jeg havde lovet min kone, at jeg skulle passe på i mit sidste løb, har jeg aldrig kørt så højt et tempo før. Hvis vi skulle have fuld udnyttelse af slicksene, blev jeg nødt til at stole på, at der var et rent spor. Også i de sving, hvor man bare drejer ind uden at kunne se, hvad der kommer. Da vi kom i mål, var adrenalinen helt ude i alle afkroge af kroppen. Jeg havde en gennemsnitspuls på 172. Så er man da i live. Og det var netop på denne prøve, at løbet pludselig ændrede karakter.”

Kenneth Madsen og Mads Dalsager måtte desværre udgå med en teknisk defekt, og dermed overtog Boisen Motorsport føringen i rallyet.

Emilie udtaler: "Når først min far siger 'uhhhh' midt inde på en prøve, bliver det hele altså alt for spændende. Han er en mand, der slår koldt vand i blodet, så når man i samtaleanlægget kan høre, at han selv bliver en smule nervøs, så skal man virkelig KUN koncentrere sig om sine noter.”

4,8 sekunder

Kim måtte helt ned i bunden af værktøjskassen og finde alt det frem, der gennem 49 år har gjort ham til rallykører. Da bilen krydsede målstregen, var følelsen klar: De havde ikke efterladt noget derude. Nu kunne de kun vente. Tiderne lod vente på sig, og spændingen bredte sig i hallen, hvor teamets folk sad med nerverne helt uden på tøjet.

Og så kom tiden.

Boisen Motorsport havde slået Ib og Jeanette med 7,3 sekunder på den sidste prøve.

Det betød, at Kim og teamet havde vundet rallyet med blot 2,5 sekunder efter 100 kilometers rally.

Det sidste rally.
Den sidste prøve.
Den sidste kamp.
Og den største pokal.

Kim siger: "Jeg har haft tre generelle sejre gennem de år, hvor vi kørte i Tyskland, men den generelle sejr i Danmark lod vente på sig i 49 år. I mine vildeste drømme havde jeg aldrig set det komme til mit sidste løb. Det var da et punktum at sætte. Og i al sønderjysk beskedenhed er jeg sgu lidt stolt over at slutte med den helt store pokal. Jeg har gennem årene haft mange kampe med Ib, så der kunne jo heller ikke være andre at kæmpe med til det sidste rally."

Da bilen kom i mål, ventede endnu et særligt øjeblik. Mange af Kims tidligere 2.-kørere, servicefolk, venner og familiemedlemmer var mødt op for at fejre hans sidste rally. Og da de kunne fejre det med en samlet sejr, blev det hele endnu mere følelsesladet.

"At kunne levere sådan et resultat i mit sidste løb gør mig virkelig glad.”

Fra passagersædet til rattet

Emilie fortæller: "Jeg har sagt det før, og jeg siger det med glæde igen: JEG HAR VERDENS SEJESTE FAR. Jeg er så stolt over at kunne kalde mig hans datter og ikke mindst, at jeg har haft æren af at sidde ved siden af ham. Men nu ændrer tiden sig, og en æra er slut. Nu er det min tur. Min tur til at gribe rattet og føre Boisen Motorsport videre – men ikke som Kims datter, men som Emilie 'Mopse' Boisen."

Det er måske netop dét, der gør afslutningen så speciel.
Det er ikke bare slutningen på én rallykarriere.
Det er overgangen fra én generation til den næste.
Kim har haft Emilie ved sin side.
Nu skal Emilie have servicedrengene ved sin side.

Historiebøgerne får også besøg

Men selvom pokalen nu står hjemme, er det ikke kun resultatet, der betyder noget. For bag sejren står næsten fem årtiers rallyhistorie. Og bag Kim står alle de mennesker, der gennem årene har gjort det muligt.

En særlig tak

Ingen nævnt – ingen glemt.

Men én person skal fremhæves.

Kims kone, Heidi. "Heidi har været der igennem alle årene. Hun har altid stået der, selvom hun har måttet finde sig i, at rally ofte kom først. Hun har serviceret teamet på højt niveau, været der når det gik godt, og ikke mindst når det gik mindre godt. Uden hende havde jeg aldrig opnået det, jeg har."

Og måske er det netop dét, der gør afslutningen så særlig. For en rallykarriere bliver aldrig kun skabt af den person, der sidder bag rattet. Den bliver skabt af familien, teamet, vennerne, servicefolkene, sponsorerne og alle dem, der gennem årene har valgt at tro på projektet.

Derfor er denne sejr også jeres.

Til alle jer, der har støttet Boisen Motorsport gennem årene:

Tak.

Tak for opbakningen.
Tak for tilliden.
Tak for alle timerne. Tak for alle minderne.
Og tak fordi I har været med på rejsen.

Kim sluttede sin rallykarriere med den største pokal, han kunne få.
Emilie står nu klar til at gribe rattet.
En æra er slut. En ny begynder.

Og hvis afslutningen på Kims karriere fortæller os noget, så er det, at man aldrig skal undervurdere, hvad der kan ske, når man tør satse det hele.

Det sidste blev også det vildeste.

Boisen Motorsport