Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Indbringende Night Race åbner mesterskabskampen for Martin Andersen

Super GT
Danmark 

06/09/26 

Super GT DanmarkMålet var en solid pointhøst. Håbet var et hattrick - og selv om det ikke blev alle gode gange tre i Night Race-sejre for Martin Andersen, så kan Selected Car Racing-køreren tage tilfreds hjem fra Padborg Park med en andenplads som facit i lørdagens aftenløb.
 

- Det blev et virkelig godt Night Race. Jeg håbede, at jeg havde lidt mere fart at gøre godt med i finalen, men det lykkedes at holde andenpladsen hjem. Men nemt var det ikke. De sidste to omgange af finalen begyndte det at regne, men kun på den ene halvdel af banen. Det var lidt af en skøjtebane for at sige det mildt, siger han med et smil.

Andenpladsen kombineret med andre resultater fra weekenden gør, at Martin Andersen fortsat er toer i den samlede stilling. Men nu er der kun fire point op til Kasper H. Jensen på førstepladsen. Med andre ord, så åbner det for alvor for en spændende finale i Padborg i starten af oktober.

- Kasper og jeg har en meget sund rivalisering kørende. Vi fik også vist det i denne weekend, for vi havde en kæmpe duel i heat 2 og kørte samtidigt fair. Synes det er et godt sundhedstegn for sporten, at man godt kan køre fedt og tæt ræs uden at lave buler, forklarer Martin Andersen.

Der bliver givet gas i Padborg

Hvad weekenden til gengæld også viste, er, at flere teams for alvor kan byde sig til på Padborg Park. Det åbner for en spændende finale.

- Vi så flere teams slå til i denne weekend, og når vi som nu reelt næsten har ti biler med en realistisk chance for at gøre sig gældende til en sejr i finaleweekenden, så kan alt ske. Der bliver givet gas her. Den her weekend var i hvert fald fuld af godt ræs, og havde min teamkollega Simon Seiersen haft lidt held med sig i starten af finalen, så tror jeg, han havde kørt fra os. Det hele lover rigtig, rigtig godt, afrunder han.

Årets mesterskab i Super GT Danmark afgøres på Padborg Park den 4. oktober.

Selected Car Racing

Niklas Majgaard


Læs mere om:
  • Martin Andersen
  • Selected Car Racing
  • Padborg Park
  • 05/09/26 - Padborg Park - Super GT Danmark
  •