Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Første matchbold til ARTS

Legends Car Cup 
01/09/26 

Legends Car CupAutoforum Racing Team Silkeborg og Kevin Verner står med den første matchbold, når Grand Prix Tours Legends Car Cup Danmark skal køre på Padborg Park, i den kommende weekend.
 

De forsvarende mestre i klassen, kommer til weekendens Night Race med en føring på hele 104 point.

Der er fortsat 200 point at køre om, og for at gøre det hele kompliceret, skal man smide de 3 dårligste resultater fra sæsonen, uanset om det så er fra kvalifikationen eller løbene. Det betød at ARTS skal smide 70 point, mens nummer to i mesterskabet, kan nøjes med at smide 18 point.

Derfor skal tingene virkelig gå i Kevin Verners retning, for at han potentielt allerede kan løfte mesterskabspokalen for 2026, når finalen er kørt lørdag aften.


(Foto: Motorsporten.dk)

I skrivende stund er der 44 konkurrenter tilmeldt weekendens løb, som køres over fredag og lørdag, med kulmination efter solnedgang, med lys på bilerne, og en delvis oplyst sønderjysk racerbane.

Det specielle ved Night Race er, at der ikke er nogen, der får chance for at træne i mørke inden løbet, da ingen af træningerne eller de andre løb, køres efter mørkes frembrud. Heldigvis har ARTS mange års erfaring fra Night Race, hvor de har været til start ved samtlige udgaver af løbet, som er kørt siden 2015. Langt de fleste af årene, har det været i Legend Cup, men det er også blevet til fem starter i Super GT kategorien fra 2017 til 2021.


(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet håber på at se en masse opbakning fra tilskuerpladserne, for det er en helt unik stemning til Night Race – især når det rent faktisk bliver mørkt hen på aftenen. Har man ikke muligheden for at tage til Padborg Park, kan hele lørdagen også følges live på Youtube kanalen @danishsupercarleague.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger
(ret til ændringer forbeholdes):

Fredag
09.40 - Træning, Gruppe A
14.00 - Kvalifikation, Gruppe A

Lørdag
12.15 - Løb, Gruppe A
12.40 - Løb, Gruppe B

16.40 - Gridshow

18.00 - Prefinale
21.00 - Finale

Pressemeddelelse


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 05/09/26 - Padborg Park - Legends Car Cup
  •