Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Ginetta Junior

Victor sikrede to andenpladser på Ring Knutstorp

Ginetta Junior 
31/08/26 

Den 15-årige racerkører fra Vejle imponerede i weekendens afdeling af Gebhardt Ginetta Nordic Championship.
 


(Foto: Lucas Højrup)

Årets næstsidste løb var også det, hvor en busfuld sponsorer tog turen fra Vejle til Sverige for at opleve deres unge stjernespire i aktion. De fik både oplevelser, indsigt og pokaler med hjem.

I kvalifikationen var vejlenseren nemlig med helt fremme og sikrede en startplacering som nummer to til det første heat. Herfra indledte han jagten på den førende, men selvom kørerne bag ham sakkede længere bagud, kunne Victor ikke matche den førende kører. Dermed var andenpladsen en realitet.

Efter frokostpausen, der foregik på noget mere jysk end normalt i KRT Racings pitområde, kørte Victor på banen til weekendens andet løb. Igen startede han på andenpladsen, og endnu en gang trak han et forspring ud til de bagvedkørende. Mod slutningen af løbet begyndte han at indhente førstepladsen, men en regnbyge ramte banen og afsluttede løbet få minutter før tid.

To andenpladser er i sig selv positivt, men i juniormesterskaber har det givet gode point på kontoen forud for sæsonfinalen på Mantorp Park den 18-19. september.


(Foto: Lucas Højrup)

“Det har været en fed weekend, både på banen og ved siden af. Med så mange gæster som har taget turen til Sverige for at heppe på mig, har det været lidt mere specielt for mig, men det gav mig et boost inde bag hjelmen”, siger Victor Odin Soria, og fortsætter:

“Jeg havde en god fornemmelse af bilen og banen, og samtidig havde teamet godt styr på teknikken, så det hele gik bare op i en højere enhed. Nu skal vi bare have en god afslutning på sæsonen og flere pokaler til hylden”, siger han.

Forud for sæsonfinalen ligger Victor Odin Soria på en delt fjerdeplads i det samlede mesterskab, mens han i Junior-mesterskabet ligger på andenpladsen med en teoretisk chance for at vinde mesterskabet.


(Foto: Lucas Højrup)

Victor Odin Soria

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Victor Odin Soria
  • Ring Knutstorp
  • 29/08/26 - Ring Knutstorp - Radical Cup Scandinavia
  •