 (Foto: Racefoto.se)
Med et skævt blik til vejrudsigten var forventningerne at høste en masse brugbar læring om regnvejrsløb. Efter den indledende træning var farten dog til mere end bare læring, men i kvalifikationen spandt Thomas af banen og måtte tage til takke med 10. startplacering til løbene.
Det sendte den røde Radical SR3 på en overhalingsmission, og i de to første løb kørte Thomas Rørvang bilen frem til henholdsvis sjette- og syvendepladsen.
I finaleheatet startede Thomas fra sjettepladsen, men regnen silede ned over banen, og det gav nye udfordringer. Ikke desto mindre kørte han sig helt frem til fjerdepladsen og begyndte at få færten af tredjepladsen, før en minimal kørefejl sendte ham af banen og ud af løbet.
 (Foto: Racefoto.se)
“Det gik rigtig godt, indtil jeg overvurderede vejgrebet og spandt af på vej ud af et sving. Men når det er sagt, er jeg imponeret over hvor godt greb, bilen havde i regnen. Jeg har virkelig lært meget og fået en del fart i bilen, så det er en skam at jeg ikke fik et resultat med hjem”, siger Thomas Rørvang, som bakkes op af en tilfreds teamchef:
“Thomas har fortsat sin tur op ad en stejl indlæringskurve, og i denne weekend har han trods småfejl gjort et rigtig godt stykke arbejde. Han kan tage hjem og være tilfreds med sin indsats - der bliver arbejdet seriøst med tingene, og det giver resultater”, siger Morten Dons.
Sidste løb i Radical Cup Scandinavia køres på FDM Jyllandsringen den 26-27. september.
STEP Motorsport Læs mere om: STEP MotorsportRing Knutstorp29/08/26 - Ring Knutstorp - Radical Cup Scandinavia |