Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

GT World Challenge Europe - Sprint Cup

Bastian Buus tog tredje GTWC-sejr i Frankrig

GT World
Challenge
Sprint 

03/08/26 

Den danske Porsche-fabrikskører rykkede tættere på mesterskabsføringen efter en imponerende vending i weekendens GT World Challenge-afdeling på Magny-Cours.
 


(Foto: Lionspeed GP)

Det begyndte ellers svært for Bastian Buus, som kæmpede med at finde det rette setup under forberedelserne til fjerde afdeling af GT World Challenge Europe Sprint Cup på franske Magny-Cours. Danskeren og teamkammeraten Riccardo Feller måtte nøjes med en skuffende 11.-plads i weekendens første løb, men sammen med mandskabet fra Lionspeed GP vendte de situationen på imponerende vis til søndagens løb, som endte med en klar sejr.


(Foto: Lionspeed GP)

Det stærke resultat sendte den dansk-schweiziske Porsche-duo op på andenpladsen i Sprint Cup-mesterskabet, hvor blot 2,5 point nu adskiller dem fra mesterskabsføringen.


(Foto: Lionspeed GP)

– Det startede ud med at være en virkelig svær weekend. De indledende træninger var præget af dårligt vejr, og da vi samtidig havde tekniske udfordringer med bilen, nåede vi aldrig at ramme et godt setup inden det første løb lørdag. GT World Challenge-feltet er benhårdt og tæt, og vi endte uden point, så hele holdet samlede sig for at lave det hele om til søndagens ræs, lyder det fra Bastian Buus.


(Foto: Lionspeed GP)

– Det lykkedes til gengæld over al forventning. Bilens gode performance var tilbage, og samtidig lavede vi løbets hurtigste pitstop, som sendte os fra fjerdepladsen til føringen. Det var virkelig en holdindsats i verdensklasse. Så det endte alligevel med en sejr, og nu er vi for alvor tilbage i kampen om Sprint Cup-mesterskabet, som er vores helt klare mål for sæsonen.


(Foto: Lionspeed GP)

Mens Buus og Feller tog et vigtigt skridt nærmere føringen i Sprint Cup-mesterskabet, avancerede de også til andenpladsen i det samlede GT World Challenge Europe-mesterskab, som tæller resultaterne fra både Sprint Cup- og Endurance Cup-afdelingerne.


(Foto: Lionspeed GP)

Næste opgave for Bastian Buus er sjette afdeling af Deutsche Tourenwagen Masters, som køres på Nürburgring den 15.-16. august. Her stiller danskeren igen op for Land-Motorsport.

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Bastian Buus
  • Magny-Cours
  • 02/08/26 - Magny-Cours - GT World Challenge Sprint
  •