 ”Det er et hårdt felt,” siger Mikkel O. Pedersen om feltet i GT Open (Foto: Fotospeedy)
”Det havde vi ikke regnet med,” indrømmer Mikkel O. Pedersen. ”Det er et hårdt felt, og det er blot anden gang, at vi kører race med bilen. Der er jo en stejl indlæringskurve med den nye Evo-racer, og det tager meget tid at forstå alle mulighederne med den. Men det hele bliver bedre og bedre, og så er det skønt, at vi med en hurtigste omgangstid får bekræftet, at vi godt kan skrue Evo-raceren rigtigt sammen.”
Sæsonpremieren med den nye Porsche fandt sted i et tretimersløb på Spa-Francorchamps i midten af maj. Denne gang blev der kørt to løb af henholdsvis 70 og 60 minutters varighed.
”I lørdagens løb var der tankning ved pitstoppet,” fortæller racerkøreren fra Struer. Han overtog bilen efter Lars Engelbrekt Pedersen. ”Selv om Lars fik en straf for at have rørt en Lamborghini, kom han godt igennem sit stint, der ellers i starten var præget af flere uheld. Vi havde et godt pitstop, hvor jeg kom i bilen, og bilen var bare rigtig god med masser af fart. Vi kunne fint følge Pro-bilerne, og vi sluttede som nummer 16 generelt og som ottendebedste team i Pro-Am-klassen. Det var det optimale, vi kunne levere.”
 Mikkel O. Pedersen satte hurtigste tid af alle under lørdagens GT Open-løb (Foto: Fotospeedy)
Søndagen blev indledt med en tidtagning til søndagens heat, hvor Mikkel O. Pedersen sad i bilen.
”Jeg lå længe som nummer otte i kvalifikationen med 2-3 tiendedele til de hurtigste, men så var der en strømafbrydelse på banen og løbsledelsen havde pludselig ikke adgang til de overvågningskameraer, de bruger til at overvåge track limits,” fortæller han. ”Det udnyttede mange af de andre teams til at skære sving, så jeg endte med at blive 15er, 1,1 sekund efter hurtigste bil. Men så lærte vi også det…”
Søndagsløbet endte med en generel 22. plads og en tiendeplads i Pro-Am-klassen.
”I den første del af løbet var vi mange biler, som lå på en snor, men det var svært med topfarten i Porschen, så det var i svingene, at jeg skulle skal angribe, så her er der noget, vi skal arbejde på inden næste løb,” siger Mikkel O. Pedersen.
www.mikkelopedersen.com
Læs mere om: Lars Engelbreckt PedersenMikkel O. PedersenPaul Ricard19/07/26 - Paul Ricard - GT Open |