 (Foto: DPPI)
Bare seks point skiller thyboen, hans danske teamkammerat, Michael Jensen, og deres italienske makker, Enzo Trulli, fra førstepladsen i LMP2 Pro/Am-klassen, og alt er sat ind for at komme fra den berømte racerbane med et topresultat:
"Vi havde et skidt løb på Circuit Paul Ricard, men vi er stærkt tilbage i denne weekend. Michael og Enzo var tæt på en podieplads på Le Mans efter et flot ræs, så de er begge tændt og klar til at give den gas i Italien - og jeg tror at det bliver et løb, hvor alle vores erfaringer tilsammen vil gøre en stor forskel", siger Malthe Jakobsen, som har holdt godt øje med vejrudsigten for weekenden:
 (Foto: DPPI)
"Det bliver et løb, hvor der skal passes godt på dækkene, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at komme på podiet. Teamet er skarpe på strategien, og vi tre kørere har masser af erfaring med bilen under alle tænkelige vejrforhold, så jeg har ret høje forventninger til resultatet. Vi skulle gerne tage hjem med pokaler i rygsækken på søndag", lyder det optimistisk.
For én af kørerne har weekendens løb også ekstra stor betydning - og dét kan komme til at smitte positivt af på resten af besætningen:
"Det er jo Enzo's hjemmebaneløb, og alle som har set italienske motorsportsfans ved, at de næsten er lige så entusiastiske som de danske - det kommer helt sikkert til at give os et boost, om ikke andet, så i hvert fald mentalt", siger Malthe Jakobsen.
4 Hours of Imola starter klokken 13.00 på søndag og kan ses live på FIAWEC+ app'en.
Jakobsen Motorsport
Kim Gripping Læs mere om: Malthe JakobsenImola05/07/26 - Imola - ELMS |