Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formula 3

DASU Elitenyt

FIA Formula 3 
30/06/26 

GT World Challenge: Bastian Buus vinder 24 Hours of Spa
IMSA Sportscar Championship: Frederik Vesti vinder på Watkins Glen
FIA Formula 3: Noah Strømsted sejrer på Red Bull Ring - igen!
DIF DM-ugen: Ib Kragh og Bo M. Jensen vinder rally-guld, Morten Bertelsen vinder i e-sport
Den kommende weekend: IndyCar, ELMS, F1 Academy og meget mere
 


(Foto: Lionspeed GP)

GT World Challenge
Bastian Buus vinder 24 Hours of Spa
Det blev dansk på toppen, da Bastian Buus sammen med sine Lionspeed GP-kolleger kørte sig fra en start i pitlane til øverste podietrin i CrowdStrike 24 Hours of Spa 2026.

Sammen med Thomas Preining og Ricardo Feller kørte Porsche-trioen sig fra pitlane til fronten af feltet og sikrede sejren i et af verdens største 24-timersløb.

Nicklas Nielsen startede fra pole position i Ferrari #51 og var længe med helt fremme, men flere punkteringer kostede dyrt for Ferrari-mandskabet, som dog sluttede på tredjepladsen.

Flere flotte resultater
Silas Rytter: 2. plads i Lamborghini Super Trofeo Europe på Spa
Luca Magnussen: To 3.-pladser i McLaren Trophy Europe på Spa

Læs mere og se højdepunkterne

 


 

IMSA Sportscar Championship
Frederik Vesti vinder på Watkins Glen
Frederik Vesti vinder sammen med Jack Aitken og Earl Bamber IMSA-løbet Sahlen’s Six Hours at the Glen søndag aften dansk tid.

Cadillac Whelen med 31 på siden var hurtigst hele weekenden, og kørertrioen med danske Vesti sikrede sig også sejren i løbet søndag.

De øvrige danske islæt var præget af problemer undervejs, med Mikkel Jensens United Autosport #2 en omgang efter den vindende LMP2, mens både David Heinemeier Hansson og Michael Christensen måtte udgå.

Læs mere og se højdepunkter

 


 

FIA Formula 3
Noah Strømsted sejrer på Red Bull Ring - igen!
Noah Strømsted kørte sig helt til tops i søndagens feature race i FIA Formula 3 Championship på Red Bull Ring. Det var et af de absolut mest underholdende løb længe i feeder-serien til Formel 1 med overhalinger her, der og allevegne helt til det sidste.

Danskeren kørte klogt og lå længe og lurede på top 3, indtil han til sidst kunne udnytte lidt ballede foran sig med blandt andre teamkammerat Freddie Slater.

Læs mere og se højdepunkter

 


 

DIF DM-ugen
Ib Kragh og Bo M. Jensen vinder rally-guld, Morten Bertelsen vinder i e-sport
Danmarksmestrene er blevet kåret i Herning!

Ib Kragh sikrede sig den samlede titel i Rallysprint – hans ellevte danmarksmesterskab – med Bo Mølgaard Jensen i co-driver-sædet.

I de virtuelle FIA Cross Cars udnyttede Morten Bertelsen sin erfaring fra de virkelige offroadbaner til at vinde alle tre heats og dermed den allerførste DM-titel i e-sport ved DIF DM-ugen.

 


 

Den kommende weekend
IndyCar, ELMS, F1 Academy og meget mere

Lundgaard jagter endnu en road course sejr i IndyCar
IndyCar gæster Mid-Ohio Sports Car Course i weekenden, hvor sæsonens fjerde løb på en permanent road course køres. Christian Lundgaard har etableret sig som seriens stærkeste road course-kører med to sejre og en andenplads på de permanente baner i 2026. McLaren-danskeren er derfor blandt favoritterne til at vinde i weekenden.

Christian Rasmussen har også vist god fart på Mid-Ohio tidligere. Han tog sin første top-10-placering i IndyCar på banen tilbage i 2024.

De to Christian'er er ikke de eneste danskere på Mid-Ohio. Casper Nissen kører nemlig USF Juniors på banen forud for IndyCar-løbet.

ELMS er tilbage - syv danskere til start
European Le Mans Series gæster Imola i weekenden. Her kan du følge syv danskere:

Theodor Jensen | CLX Motorsport #37 | LMP2
Jens Reno Møller | | Vector Sport #7 | LMP2 Pro/AM
Malthe Jakobsen, Michael Jensen | Algarve Pro Racing #20 | LMP2 Pro/AM
Mikkel Gaarde Pedersen | Rinaldi Racing #5 | LMP3
Sebastian Gravlund | Ultimate #35 | LMP3
Anders Fjordbach | High Class Racing #54 | LMGT3

Thiim og Buus går efter sejren på Norisring
Den travle GT3-sæson fortsætter med DTM på Norisring, og begge danskere i feltet ankommer med selvtilliden i top.

Bastian Buus har haft en blandet sæsonstart i den tyske serie, men den 23-årige Porsche-kører beviste endnu en gang, at han hører til blandt verdenseliten i GT3-biler med sejren ved 24 Hours of Spa.

Nicki Thiim udgik af 24-timersløbet, men ugen forinden sikrede han Aston Martins første DTM-podie. Med lidt mere held kunne det endda være blevet til en sejr.

I feeder-serien ADAC GT4 Germany er Victor Nielsen, Frederic Zebis, Jesper Brunhøj Jensen på gridden.

Noah Strømsted og Alba Larsen i aktion på Silverstone
For første gang i 2026 er både Formel 3 og F1 Academy en del af samme grandprix-weekend. Noah Strømsted skal forsøge at bygge videre på sin featurerace-sejr fra Østrig, mens Alba Larsen fortsat jagter sin første sejr i F1 Academy, hvor hun flere gange i denne sæson har kæmpet med helt fremme.

William Sterup Nielsen i Napoli til FIA Karting Academy
William Sterup Nielsen er klar til anden afdeling af FIA Karting Academy Trophy Junior, som køres sideløbende med EM-finalen for KZ og KZ2 i Napoli.

Den danske repræsentant viste god fart i første afdeling i Belgien, men et uheld i andet heat gav et svært udgangspunkt i finalen, hvor han kæmpede sig fra 26.- til 15.-pladsen.

Med erfaringen fra sit første internationale løb i bagagen sigter Sterup Nielsen efter et stærkt resultat i Italien.

Læs mere og se tidsplanen


Læs mere om:
  • Alba Hurup Larsen
  • Anders Fjordbach
  • Bastian Buus
  • Casper Nissen
  • Christian Lundgaard
  • Christian Rasmussen
  • David Heinemeier Hansson
  • Frederik Vesti
  • Jens Reno Møller
  • Luca Magnussen
  • Malthe Jakobsen
  • Michael Jensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Mikkel Jensen
  • Nicki Thiim
  • Nicklas Nielsen
  • Noah Strømsted
  • Sebastian Gravlund
  • Silas Rytter
  • Theodor Jensen
  • Victor T. Nielsen
  • Imola
  • Mid-Ohio
  • Norisring
  • Red Bull Ring
  • Silverstone
  • Spa-Francorchamps
  • Watkins Glen
  • 27/06/26 - Spa-Francorchamps - Lamborghini Super Trofeo
  • 28/06/26 - Red Bull Ring - FIA Formula 3 - FIA VM
  • 28/06/26 - Spa-Francorchamps - GT World Challenge Endurance
  • 28/06/26 - Spa-Francorchamps - Intercontinental GT Challenge
  • 28/06/26 - Watkins Glen - SportsCar Championship - Internationalt
  • 05/07/26 - Imola - ELMS
  • 05/07/26 - Mid-Ohio - IndyCar Series
  • 05/07/26 - Norisring - DTM
  • 05/07/26 - Silverstone - F1 Academy
  • 05/07/26 - Silverstone - FIA Formula 3 - FIA VM
  •