 (Foto: RaceFoto.se)
Olson og landsmanden Jonathan Öhlander startede weekendens første heat fra forreste række, men Matteis Stigsen kørte sig hurtigt frem til andenpladsen, mens hans STEP Motorsport-teamkammerat, Rosanne den Drijver, lagde pres på Öhlander fra fjerdepladsen. Stridighederne bag Olson betød, at han uden store anstrengelser kunne køre et pænt forspring ud og sikre weekendens første sejr.
 (Foto: RaceFoto.se)
Søndag var det straks sværere for svenskeren. Med de seks bedste fra lørdagens løb startende i omvendt startrækkefølge befandt Janine Wermuth og Milla Sjöstrand sig i forreste række da starten gik til Race 2. Det holdt ikke længe, for bagfra kom en mindre storm af kørere med retning mod fronten. Rosanne den Drijver overtog føringen og holdt godt fast i den, selvom Richard Olson ad flere omgange forsøgte at komme forbi hollænderen efter at have kæmpet sig frem i feltet.
I weekendens sidste heat fik Richard Olson en skidt start og måtte bruge løbets første omgang på at indhente og komme forbi en ellers velkørende Matteis Stigsen. Herefter stak svenskeren af, godt hjulpet af den STEP-sandwich som Jonathan Öhlander havde fået kørt sig ind i på tredjepladsen. Gennem hele løbet var der tæt dyst mellem ham og Rosanne den Drijver, mens Matteis Stigsen udnyttede duellen bag ham til at få lagt et forspring ud bag sig - og gøre et alvorligt forsøg på at reducere Olsons forspring foran.
 (Foto: RaceFoto.se)
Med dobbeltsejren på Sturup Raceway er Richard Olson nu den førende i Nordic 4-mesterskabet med bare et enkelt point ned til Matteis Stigsen, som til gengæld fører an i både B-Divisionen og Rookie-mesterskabet.
Næste løb i Nordic 4-mesterskabet køres på Kinnekulle Ring i Sverige den 25-26. juli.
Læs mere om: Sturup Raceway28/06/26 - Sturup Raceway - Nordic 4 - DM |