Sturup Raceway byder formelbilerne velkommen tilbage |
Nordic 4 25/06/26
|
 |
Nordic 4-feltet vender i weekenden tilbage til Sturup Raceway, når fjerde afdeling af årets mesterskab køres på den skånske racerbane.
|
|
 (Foto: RaceFoto.se)
Sidste gang, formelbilerne fik grønt flag på banen tæt ved Øresundsbroen, var i 2022-sæsonen. Banen ligner imidlertid sig selv med sin unikke kombination af hurtige og langsomme sving blandet med et par mærkbare højdeforskelle. En perfekt udfordring til de unge talenter, som i weekenden er halvvejs i 2026-sæsonen.
STEP Motorsports Matteis Stigsen er kommet stærkt fra start og fører an i både det generelle såvel som Rookie-mesterskabet, mens teamkammeraten, hollandske Rosanne den Drijver, er på femtepladsen i det samlede mesterskab. De to skal nok få noget at se til, for de to Aquila-kørere Richard Olson og Jonathan Öhlander, bliver hurtigere for hver weekend.
I alt fem kvindelige kørere er i weekenden tilmeldt Nordic 4-feltet, og flere af dem har allerede indtaget podiet i starten af sæsonen. Både RaceCraft Driver Academy's Milla Sjöstrand, Rosanne den Drijver og Mille Hoe har været med helt fremme, og intet tyder på at det skulle gå anderledes til i denne weekend.
Som altid køres der tre løb i weekenden, og der kan følges med på livestreaming direkte fra banen.
Læs mere om: Sturup Raceway28/06/26 - Sturup Raceway - Nordic 4 - DM |
| |
 | |