Holdet fra Espergærde er tilbage på Ring Djursland for første gang siden 2024 sæsonen, hvor det blev til en enkelt start i Legend Car raceren.
Den mørkeblå racer med det store 8’tal på døren skal i weekenden kæmpe mod 40 andre konkurrenter, hvoraf et par håndfulde er andre direkte konkurrenter i Masters, som er for kørere over 40 år.
 (Foto: JJ Media)
Selvom det er over en måned siden, at Henrik Eilertsen sidst har siddet i en Legend Car, har han holdt sig varm med et par gæsteoptrædener i Folkeræs, og en enkelt i Crosskart, sammen med mekaniker Christian Måns Larsson.
Forhåbentlig bliver der ikke noget kørsel i grus denne weekend, men blot 1752 meter asfalt, som skal indtages i fem gange cirka 20 minutter, fordelt på 3 kørsler lørdag, mens Gridshow, Prefinale og Finale skal køres søndag.
I skrivende stund er det lidt usikkert om Eilertsen skal deltage i træning og tidtagning i Gruppe A eller B. Det afhænger af hvad det samlede deltagerantal for weekenden ender med at blive. Og om der skal køres lørdagsløb i Gruppe A eller B, afhænger af placeringen i tidtagningen.
 (Foto: JJ Media)
Skulle man ikke have lyst til en tur til Djursland, kan man følge hele søndagen live på YouTube via dette link: youtube.com/watch?v=F0FMRhshTFg
Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes)
Lørdag
Træning, Gruppe A 09.40
Træning, Gruppe B 10.00
Tidtagning, Gruppe A 12.10
Tidtagning, Gruppe B 12.30
Løb, Gruppe A 15.55
Løb, Gruppe B 16.20
Søndag
Gridshow 12.00
Prefinale 13.00
Finale 15.20
Team Eilertsen Racing
Læs mere om: Henrik EilertsenRing Djursland21/06/26 - Ring Djursland - Legends Car Cup |