Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DS3 Cup

Kan de rutinerede holde sig forrest på Djursland?

DS3 Cup 
17/06/26 

DS3 CupAnden afdeling af DS3 Cup køres på Ring Djursland i denne weekend. Kan de rutinerede kørere holde sig i front på erfaring alene?
 

Efter næsten to måneders forårspause siden årets første løb på Padborg Park, er det atter tid til at sætte tænding til feltet af turboladede forhjulstrækkere. En perfekt blanding af unge, mindre unge, erfarne og uerfarne DS3 Cup-kørere står klar til weekendens løb - men giver Ring Djursland en unfair fordel til de erfarne kørere?

I modsætning til de to andre danske baner er der nemlig ingen muligheder for at træne på banen uden for løbsweekender. Derfor bliver der travlt i både træning og tidtagning for klassens nye kørere, som ikke har oplevet den korte og kuperede bane før.

Ved sæsonpremieren var det de tidligere mestre, som dominerede klassen. Med en sejr til hver har Jacob Sevel og Jonas Lynge sat streg under ambitionerne, mens Mirza Lovic og William Kragelund viste gode takter i toppen af feltet, mens Lau Gerner Knudsen fik en flot debut i klassen. Netop unge Knudsen tog for halvanden uge siden forskud på Ring Djursland og deltog i C1 Scandinavia-klassen for at tilegne sig erfaringer med banen. Det kan meget vel være afgørende for hans resultater i den kommende weekend.

Sidste års mester, Oliver Larsen, havde alt andet end en god weekend på Padborg Park, hvor teknikken drillede ham weekenden igennem. Han og familieteamet ankommer til Ring Djursland med en topklargjort racer, og mon ikke han har noget at indhente?

Weekendens afdeling af DS3 Cup køres som del af Danish Supercar League med masser af action og underholdning både på og uden for banen. Søndagens to løb vises desuden live på DSL's Youtube-kanal.

Tidsplan for DS3 Cup ved Sommerløbet på Ring Djursland

Lørdag den 20. juni
08.50 - Træning
13.40 - Tidtagning

Søndag den 21. juni
09.00 - Race 1
14.00 - Race 2

DS3 Cup

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 21/06/26 - Ring Djursland - DS3 Cup
  •