Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Michelin Le Mans Cup

Godkendt debut på Le Mans for Sebastian Bach

Michelin
Le Mans Cup 

15/06/26 

Opvarmningsløbet til Le Mans, Road to Le Mans, har i mange år været kendt for at være et ganske kaotisk anliggende, og årets version blev ingen undtagelse.
 


(Foto: Forestier Racing by VPS)

Det nye format med ét løb på tre timer blev en god oplevelse for Sebastian Bach og Forestier Racing by VPS, som tog en syvendeplads i det 58 biler store felt med hjem fra den legendariske, franske bane.


(Foto: Forestier Racing by VPS)

- Alt i alt var det et okay løb og resultat. Det var virkelig et rodet løb med mange afbrydelser og sammenstød, og min ingeniør fik også selv kaldt løbet, hvad det var. ‘A messy race’ . For det var det godt nok, siger han og uddyber:


(Foto: Forestier Racing by VPS)

- Men en syvendeplads er ok, og eftersom denne weekend også giver halvanden gang point, samtidigt med at flere af vores nærmeste konkurrenter i mesterskabet ikke havde en god dag, så var det faktisk ikke så tosset endda.


(Foto: Forestier Racing by VPS)

En stor oplevelse

Ud af de tre timer fik Sebastian Bach en time og tre kvarter. Det giver en dag på kontoret med tre pitstop, og det var samtidigt en stor oplevelse for den unge nordjyde.


(Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk)

- Endelig at få kørt på Le Mans var kæmpestort for mig. Jeg har drømt om at prøve det i så mange år. Det var virkelig at få opfyldt en drengedrøm, så det her har virkelig været en speciel dag for mig, forklarer han og tilføjer:


(Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk)

- Selve løbet gav måske knapt så mange dueller som håbet, men vi tager videre i mesterskabet med gode point til kontoen - og i det store billede er mesterskabet jo vigtigt, afrunder Sebastian Bach.


(Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk)

Road to Le Mans er en del af en hel serie, som Sebastian Bach også kører. Serien, hvor løbet på Le Mans er ét af seks, hedder Michelin Le Mans Cup. Og den er tilbage efter sommerferien, når turen i august går til den belgiske F1-bane, Spa-Francorchamps.


(Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk)

Niklas Majgaard/Boxengasse.dk


Læs mere om:
  • Sebastian Bach
  • Le Mans
  • 12/06/26 - Le Mans - Michelin Le Mans Cup
  •