Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Arion Racing Championship

Arion Racing på Ring Djursland

Arion Racing 
08/06/26 

Arion Racing ChampionshipTrods en vejrudsigt, der lovede regn hele weekenden, blev Ring Djursland ramt af både tørvejr og solskin, hvilket gav gode forhold for både kørere og de mange fremmødte tilskuere.
 

I Arion Racing Scandinavia var feltet usædvanligt tyndt.
Kun de to venner fra Birkerød, Loke Busch i bil #205 og Claus Madsen i bil #206, kom til start.
Anton Skogen i bil #209 måtte allerede efter træningen erkende, at de tekniske problemer på bilen var for omfattende til, at den kunne stille til start.

Weekenden blev i høj grad Claus Madsens.
Allerede i tidtagningen viste han stærk fart og satte klassens hurtigste tid med imponerende 53,708 sekunder.
Tiden rakte samtidig til den tredjebedste placering i det samlede felt. Dermed skulle han starte forrest i Arion-klassen med Loke Busch lige bag sig på startgridden.

Da starten gik, fik Loke Busch en fremragende start og overtog føringen fra Claus Madsen. Undervejs i løbet begyndte bil #205 dog at vise tegn på tekniske problemer, og i den sidste del af heatet kunne Claus Madsen generobre føringen og køre sikkert hjem til sejren.

I Heat 2 blev startopstillingen vendt, hvilket sendte Loke Busch afsted fra pole position i Arion-klassen. Allerede på første omgang stod det dog klart, at noget var galt med bil #205, som pludselig mistede fremdrift. Fejlen viste sig at være en defekt kobling, og Loke Busch måtte udgå af løbet og dermed bruge sæsonens første fratræk.

Resultatet betyder, at Loke Busch fortsat fører mesterskabet, mens Claus Madsen med weekendens maksimumpoint har rykket sig op på andenpladsen i den samlede stilling.


(Foto: RS FOTO)

Stillingen i Arion Racing Scandinavia efter Ring Djursland:
1. Loke Busch – 147 point
2. Claus Madsen – 90 point
3. Holger Wilcks – 82 point
4. Kim Sunesen – 60 point
5. Carsten Nielsen – 44 point
6. Asger Thierry – 38 point
7. Anton Skogen – 0 point

Næste afdeling køres allerede den 20.-21. juni ved Sommerløbet på Ring Djursland arrangeret af Danish Supercar League, hvor et væsentligt større Arion-felt forventes tilbage på banen.


(Foto: RS FOTO)

Arion Racing Championship

Loke Busch


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 07/06/26 - Ring Djursland - Arion Racing
  •