Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Carrera Cup Scandinavia

Lærke Rønn havde en svær Porsche-weekend på Gelleråsen Arena:

Porsche
Carrera Cup
Scandinavia  

03/06/26 

”Jeg er ikke helt blevet venner med den bane endnu.”
Den anden afdeling af årets Porsche Carrera Cup Scandinavia blev et nyt trin på den stejle udviklingsstige for Lærke Rønn. I sin Porsche 911 GT3 Cup-racer fra Mikkel O. Pedersen Racing kørte hun en 12. og en 11. plads hjem i de to løb på Gelleråsen Arena, 250 km vest for Stockholm.
 

”Jeg er ikke helt blevet venner med den bane endnu, men overordnet set blev jeg bedre til mine starter, og vi har fundet ud af, at jeg har god race pace i løbene,” siger racerpigen fra Vinderup. ”Specielt i det andet løb, som var 30 minutter langt, var mit race pace god. Mine omgangstider kom hen over løbet op på niveau med tiderne for dem, som lå helt i front.”


Lærke Rønn havde det svært med Gelleråsen Arena.
(Foto: A1 Work)

Lærke Rønn ved dog også, hvad hun skal arbejde på til de kommende afdelinger af Porsche Carrera Cup Scandinavia.

”Jeg skal have fokus på kvalifikationen,” slår hun klart fast. ”Jeg har ikke helt fået 911’eren ind under huden, og så tester vi ofte også på brugte dæk. Jeg har ikke været helt klar, når vi skulle i gang med kvalifikationen, som jo bestemmer startopstillingen.”

”Det er fint at have god race pace, men hvis man ikke har haft en god tidtagning og fået en god startplacering, så er det svært at komme fremad.”


'Jeg har høje forventninger til næste afdeling på Jyllandsringen' siger Lærke Rønn.
(Foto: A1 Work)

Efter de to første af de i alt seks afdelinger af Porsche Carrera Cup Scandinavia indtager Lærke Rønn 12. pladsen blandt de 15 deltagere i mesterskabet.

”Jeg er tilfreds i forhold til, at jeg udvikler mig, men jeg er naturligvis skuffet over, at jeg ligger så langt nede,” indrømmer den 19-årige gymnasieelev. ”Jeg har høje forventninger til næste afdeling på Jyllandsringen, hvor jeg også regner med, at jeg kan få en test i bilen på banen.”

www.lr-racing.dk


Læs mere om:
  • Lærke Rønn Sørensen
  • Gelleråsen (Karlskoga)
  • 31/05/26 - Gelleråsen (Karlskoga) - Porsche Carrera Cup Scandinavia
  •