 Tidligere på året testede Lærke Rønn sin Porsche 911 på Gelleråsen (Foto: A1 Work)
”Den er en teknisk svær bane, men også sjov at køre på, fordi der er så mange sving,” siger racerkøreren fra Vinderup. ”Asfalten er dog meget ujævn, og det er en udfordring, som gør bilen noget urolig.”
Hendes sæsonpremiere på Anderstorp endte med en tiendeplads som bedste resultat i Porschen fra Mikkel O. Pedersen Racing.
”Det skal gå bedre end sidste gang – det er i hvert fald forhåbningen,” siger Lærke Rønn om målsætning for den kommende løbsweekend. ”Men jeg er overbevist om, at det nok skal blive godt. Jeg har tidligere kørt på banen i min 911’er, for vi har haft et par testdage til klassens roll-out på banen før sæsonstart. Der kunne jeg placere mig midt i feltet, så det skyder jeg efter.”
 'Jeg håber på at kunne være midt i feltet,' siger Lærke Rønn (Foto: A1 Work)
Den 19-årige gymnasieelev kender også banen fra sidste år, hvor hun kørte en afdeling af Porsche Sprint Challenge Scandinavia. ”Der var jeg etter i kvallen og tog to andenpladser i de to løb,” siger hun.
”Jeg håber på at kunne være midt i feltet. Jeg har ikke lige så høje forventninger som sidste år, for der er et ekstremt hårdt felt i Carrera Cuppen. Heldigvis har jeg ikke så meget pres på for at skulle præstere, for jeg skal egentlig bare lære i denne her sæson.”
www.lr-racing.dk
Læs mere om: Lærke Rønn SørensenGelleråsen (Karlskoga)31/05/26 - Gelleråsen (Karlskoga) - Porsche Carrera Cup Scandinavia |