Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Carrera Cup Scandinavia

Lærke Rønn fik hård debut i Porsche Carrera Cup Scandinavia

Porsche
Carrera Cup
Scandinavia  

13/05/26 

”Det var en hård debut!”
Lørdag tog Lærke Rønn hul på sin anden sæson i international bilsport. Efter et år i Porsche Sprint Challenge er hun i år rykket til Porsche Carrera Cup Scandinavia, hvor hun havde sine første løbsstarter på den svenske, tidligere Formel 1-bane Anderstorp. Men stadig i Mikkel O. Pedersen Racings sikre rammer.
 

”Det var en hård debut. Det havde vi også forventet, men alt taget i betragtning gik det fint nok, selv jeg nok må indrømme, at jeg havde regnet med at være et par pladser længere fremme,” siger den 19-årige racerpige fra Vinderup. ”Velkommen til Carrera Cuppen, sagde Mikkel O til mig, da jeg kom ud af bilen efter andet løb.”

Det blev til blot tre omgange i det første løb og en tiendeplads i det andet løb.


Lærke Rønn havde en hård debutweekend på Anderstorp i Porsche Carrera Cup Scandinavia.
(Foto: A1 Work)

”Det første løb sluttede desværre tidligt. Jeg var kommet for hurtigt ind i et sving – vel 5 km/t – og det gad bilen ikke være med til. I forhold til den GT4-bil, jeg kørte i sidste år, er 911’eren en mere tricky bil, så jeg snurrede et par gange rundt og røg ud i kattegruset. Det var lidt noget hø, men der skete heldigvis ikke noget med hverken bilen eller mig,” fortæller Lærke Rønn.

Hvor det første løb i Porsche Carrera Cup Scandinavia går over 23 minutter, har det andet løb en varighed af 35 minutter.

”Det er første gang, jeg har prøvet noget, som er længere end de 15-20 minutter, jeg hidtil har kørt i Porsche Sprint Challenge. Det er lidt mere krævende,” konstaterer gymnasieeleven, som bl.a. kom i kamp med prins Carl Philip Bernadotte – søn af det svenske kongepar. ”I det andet løb havde jeg et sammenstød med ham, så han røg af. Folkene fra teamet jokede med, at jeg nok hellere måtte se at komme ud af landet i en fart, men det jo det, der sker.”


Trods den hårde debut havde Lærke Rønn smilet fremme efter debuten i Porsche Carrera Cup Scandinavia.
(Foto: A1 Work)

Andet løb var lettere tumultagtigt. Flere biler kørte sammen og sendte masser af grus på banen, så der måtte indsættes en safety car.

”Efter crashet var jeg otter. Jeg havde en masse skidt på dækkene, og selv om jeg prøvede mit bedste for at få det af, sejlede bilen virkelig på to første omgange efter restarten. Jeg blev overhalet og rykkede ned som tier,” fortæller Lærke Rønn, der har haft et par dage til at reflektere over debuten.

”Næste gang skal jeg fokusere på at fuldføre begge løb, så jeg kan kæmpe med om placeringerne. Her skal vi køre på Gelleråsen, som vi også kørte på til roll-outen i sidste måned, så den bane har jeg heldigvis inde i systemet.”

www.lr-racing.dk

LR Racing Presse


Læs mere om:
  • Lærke Rønn Sørensen
  • Anderstorp
  • 09/05/26 - Anderstorp - Porsche Carrera Cup Scandinavia
  •