Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Kørte sig fra sidste- til førstepladsen – to gange!

Danish Endurance
Championship 

13/05/26 

DEC - Danish Endurance ChampionshipPeter Hegelund overhalede alle konkurrenterne
Når du skal starte som en af de sidste kørere i et racerløb, er det en klar fordel for dine vindermuligheder, at der ikke er tale om et sprintløb over et kvarter. Det kan Mascot Motorsports Peter Hegelund, Hadsten, skrive under på. I weekenden vandt han såvel lørdagens 60 minutter lange løb i MHO Danish Endurance Championship som søndagen udgave over 50 minutter på FDM Jyllandsringen.
 

Da løbsweekenden startede på FDM Jyllandsringen, stod generatoren i teamets Mercedes SLS AMG GT3 af, så man ikke kunne deltage i tidtagninger for de to løb. Det betød startpositioner bagest i feltet på 27 racerbiler. Men efter 20 minutter af lørdagens heat var den metalblå og orange racerbil i front for feltet, som blev samlet efter en safety car-periode. Da løbet blev givet frit, kunne Peter Hegelund fortsætte i front, og selv om han blev udfordret af dels Jan Engelbrecht, Virum, (der også var startet bagest), dels Marco Gersager/Mikkel C. Johansen, Solrød Strand/Slagelse, så endte de to forfølgere i stedet med at kæmpe om løbets generelle andenplads.


Overhaling efter overhaling. Det var opgaven for Mascot Motorsports Peter Hegelund, der her passerer Sally Racings Lucas Kent .
(Foto: Grippo)

I weekendens andet løb i MHO Danish Endurance Championship gik der kun 14 minutter, inden Peter Hegelund var i front for løbet, som han vandt foran Christian Brunsborg/Mads Lysdahl Simonsen, København/Silkeborg.

I flere af divisionerne i MHO Danish Endurance Championship blev sejrherrerne først fundet mod slutningen af løbene.

I division 1 havde Jonas Jørgensen, Horsens, lørdag eftermiddag kørt Jørgensen Motorsports Mini Cooper til en føring. Efter en safety car-periode opførte dækkene sig ikke som ventet. Racerbilen spandt, og det betød, at såvel Aarhus Tech Racings VW Scirocco som HH Racings Peugeot 207 smuttede forbi.


Føringen i division 1 forsvandt for Jørgensen Motorsport, så sejren i stedet gik til ATR Racing.
(Foto: Grippo)

I samme løb lignede division 4 en magtdemonstration fra Sally Racing, der deltog med hele tre biler, men uheld og diverse småfejl betød, at de alle blev passeret af ST Competitions Thue Henriksen, Ikast, som vandt med knapt tre sekunders forspring. I søndagens løb var tingene normaliseret med en 1-2-sejr til Sally Racing, hvor Lucas Kent, Herning, kom i mål foran Peter Obel, Kalundborg.

MHO Danish Endurance Championship

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Peter Hegelund
  • Jyllandsringen
  • 10/05/26 - Jyllandsringen - Danish Endurance Championship
  •