Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Fra Mini til Mercedes

Danish Endurance
Championship 

25/04/26 

DEC - Danish Endurance ChampionshipI år er der et motorsportsjubilæum at fejre, og fejringen begynder allerede i weekenden på Padborg Park. Det er nemlig 20 år siden, at den løbsserie, der i denne sæson bærer navnet MHO Danish Endurance Championship, så dagens lys. Langdistanceløb med pitstops, hvor både kørere og mekanikere bliver udfordret i kampen om et godt resultat.
 


(Foto: Stumpphoto)

Ved sæsonpremieren er der tilmeldt 27 mandskaber i MHO Danish Endurance Championship. Og variationen er stor i feltet.

I den ene ende af feltet finder man Jørgensen Motorsports Mini Cooper, der skal kæmpe mod to andre mandskaber i division 1 for de mindste biler i MHO Danish Endurance Championship.


(Foto: Stumpphoto)

Den anden ende af feltet byder bl.a. på en Mercedes AMG GT3, som Mascot Motorsport indsætter i division 6 for de hurtigste biler. Modstanden her består dels af et par Porscher, en Ferrari 488 Challenge og tre styk Lamborghini Huracan Super Trofeo.

Ligesom i de tidligere sæsoner afvikles der i weekenden to løb for klassen. Begge varer 60 minutter, hvor der undervejs er indlagt et obligatorisk pitstop med kørerskifte. Det handler med andre ord ikke kun om at køre hurtigt på racerbanen, men også om at være det i pitlane.

Det første løb afvikles lørdag eftermiddag, det andet løb søndag med start ved 11.10-tiden. Dette løb kan følges på DEKRA Danish Supercar Leagues YouTube-kanal med samme navn (@DanishSupercarLeague), som også viser løb for Grand Prix Tours Legend Car Cup, Selected Car Group Super GT, Nordic 4, DS3 Cup og Special Saloon Car.

Danish Supercar League


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 26/04/26 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •