Rally Sprint 04/05/26
|
 |
Lørdag den 25. april deltog Boisen Motorsport i sprintløbet i Rødekro, arrangeret af den nye rallyklub Rally Sport Syd. I forbindelse med arrangementet inviterede teamet sine sponsorer med til en hyggelig og action fyldt dag som tak for den støtte, der gør det muligt at dyrke motorsporten. |
| Dagen bød på masser af fart og spænding på to fede prøver, hvor deltagerne kørte samme prøve fire gange – med ekstra udfordring, da tredje og fjerde heat blev kørt i modsat retning. Trods kraftig vind holdt vejret heldigvis tørt hele dagen, og både kørere, sponsorer og gæster nød stemningen omkring løbet.
Som en del af sponsorarrangementet blev der serveret pølser, fadøl, kage og andre forfriskninger, hvilket skabte gode rammer for hygge og samvær mellem teamet og de virksomheder, der bakker op om Boisen Motorsport, og da det var et sprint, var det endda muligt at Morten fra Mortens Autolakering og Rune fra Rube Karosseri kunne komme med i 2 af heatene.
“Det betyder utrolig meget for os at have sponsorer, som støtter op om vores sport og vores team. Derfor ville vi gerne invitere dem med helt tæt på oplevelsen og give lidt igen for den opbakning, vi møder,” lyder det fra Kim Boisen.
Sportslig kunne vi desværre ikke leve op til egne forventninger, dagen igennem havde vi ikke helt farten og da Kim så bremsede for sent i tredje heat, fik vi også lige en straf op 30 sek. Jeg kunne nok lige have taget den på håndbremsen, vendt rundt og have gennemført prøven rigtig, men da en af mine gamle kammerater engang mistede sin licens pga. modkørsel i samme situation, så turde jeg ikke risikere det og fortsatte lige ud, udtaler Kim.
Men en gang imellem er det også godt nok at blive mindet om at træerne ikke gror ind i himlen, og at man hver dag skal gøre sit bedste hvis man vil vinde.
Boisen Motorsport
Læs mere om: Emilie BoisenKim BoisenAabenraa25/04/26 - Aabenraa - Rally Sprint |