Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Nyt og velkendt hos Nymark Racing Academy i 2026

Super GT
Danmark 

23/04/26 

Super GT DanmarkDer er både nyt og velkendt hos Nymark Racing Academy, når Selected Car Group Super GT sæson 2026 starter denne weekend på Padborg Park.
 

Teamet bygger videre på de erfaringer, som de høstede i 2025 under det nye Academy navn, og tager endnu skridt ud af Academy vejen.

Holdets tre faste biler i Super GT klassen skal i år køres af Mads Rasmussen og Alex Maansen samt nytilkomne Emil Østergaard.

Samtidig har holdet indgået en aftale med Marius Rose, som i begyndelsen kommer til at følge løbsweekenderne fra sidelinjen. Marius deltager aktivt ved testdage i sæson 2026, med henblik på fuld deltagelse i Super GT i 2027.


Teamchef Frederik Nymark og Marius Rose.
(Foto: Nymark Racing Academy)

Teamchef Frederik Nymark har indgået en aftale med Mikkel Mac, der skal fungere som coach for kørerne på holdet i 2026. Kombinationen Nymark og Mac sikrede sig DM titlen i 2022.

Emil Østergaard har to sæsoners erfaring fra Super GT klassen, men det bliver noget helt nyt at skulle køre ved Nymark Racing Academy. Østergaard sprang for alvor ind på scenen med en generel sejr ved Night Race i Super 2L klassen, som de aktuelle Super GT biler blev kaldt dengang. Der skulle ske noget nyt til 2026, for forhåbentlig at kunne slutte endnu længere fremme i mesterskabet, end i de to forgangene sæsoner, og derfor faldt valget på det professionelle setup hos Nymark Racing Academy.


Mads Rasmussen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Mads Rasmussen har allerede halvanden sæson i bagagen hos Nymark Racing Academy. Den unge sjællænder debuterede midt i 2024 sæsonen, og var med det samme med helt fremme i feltet. Derfor var forhåbningerne til 2025 også høje, men motoren strejkede desværre flere gange i løbet af sæsonen, når det lige var ved at være rigtig godt, og så var det tilbage til nul for Rasmussen. Fokus har derfor været at få helt styr på den henover vinteren, og så skal resultaterne også nok komme.

Alex Maansen sluttede 2025 på allerøverste trin af skamlen, da han blev generel vinder af sæsonfinalen på Padborg Park, og sluttede knebent toer i AM mesterskabet. I år er han skiftet op i Pro, og kører derfor med om det generelle mesterskab, hvor hurtigheden fra 2025 gerne skulle bibeholdes.


Alex Maansen
(Foto: Motorsporten.dk)

Det er første gang at Nymark Racing Academy stiller op i Pro klassen, med alle tre biler. Men det er også et tegn på ambitioner, om at være med helt oppe, hvor gassen brænder bedst. Men det vil alle de andre kørere i feltet også, hvor der både er nye og gamle navne på plakaten.

Ydermere er holdet også aktiv i MHO-CO Danish Endurance Championship (DEC), hvor Sander og Jakob Steffensen bliver en del af holdet. Far og søn kombinationen skal deles om en bil. DEC er langdistanceløb, hvor der skal køres to løb af en times varighed, hvor der et obligatorisk pitstop midtvejs – enten til at skifte kører, eller bare skal holde stille i et forudbestemt antal sekunder, såfremt der kun er en kører der skal køre hele løbet. Så det bliver super fedt, at være aktiv i DEC igen, hvor Frederik også selv har været aktiv i udvalgte løb, i udvalgte sæsoner.

Vejrudsigten for weekenden ser rigtig god ud, så det kunne være fantastisk at se en masse tilskuere på Padborg Park.

Vi ved alle sammen, at racerløb skal opleves på banen – men er man forhindret, kan søndagens løb ses på Live Stream via dette link: @DanskMotorsportLive

Tidsplanen for weekender således (med forbehold for eventuelle ændringer):

Lørdag
08:55 - Super GT Træning 1
10:35 - Super GT Træning 2

11:10 - DEC Kval 1
11:40 - DEC Kval 2
14:10 - DEC Løb 1

16:07 - Super GT Tidtagning
16:27 - Super GT Super Pole

Søndag
10:37 - Super GT Gæstekørsel + Warm Up

11:12 - DEC Løb 2

12:44 - Gridshow
13:29 - Super GT Løb 1
15:16 - Super GT Løb 2
16:19 - Super GT Finale

kontakt@nymarkracing.dk

Pressemeddelelse


Læs mere om:
  • Alex Maansen
  • Emil Østergaard
  • Frederik Nymark
  • Jakob Steffensen
  • Mads Rasmussen
  • Mikkel Mac
  • Sander Steffensen
  • Nymark Racing Academy
  • Padborg Park
  • 26/04/26 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  • 26/04/26 - Padborg Park - Super GT Danmark
  •