Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Sportscar racing

Marius Kristiansen starter sæsonen i Spanien

Sportscar racing 
30/03/26 

Danmarksmesteren i Nordic 4 får nu tag over sig i en racerbil og skal køre på flere legendariske racerbaner.
 

For Marius Kristiansen bliver påsken ikke tilbragt sammen med familien med lam og andre påsketraditioner. I stedet tager han ophold under sydligere himmelstrøg og starter sin racersæson i Spanien.

”Vi har været i kontakt med Team Virage, som har været meget interesserede i at få mig til at køre for dem i Ligier European Series,” fortæller den 20-årige racerkører fra Holstebro. ”Jeg skal første gang teste for teamet på fredag.”

Ligier European Series er en løbsserie for identiske sportsprototyper – Ligier JS P4 – og den afvikles i forbindelse med European Le Mans Series på en række legendariske racerbaner. I hver løbsweekend køres der to løb af en times varighed med indlagt pitstop og kørerskifte.

”Team Virage har en dygtig schweizisk kører, som de vil sætte mig sammen med,” fortsætter Marius Kristiansen. ”Jeg har endnu ikke mødt ham eller teamet, så det bliver virkelig spændende, når jeg på fredag skal ud at køre i bilen for første gang.”

Kort efter den første testdag bliver det alvor. Så skal Marius Kristiansen og Team Virage deltage i den første løbsweekend i Ligier European Series, som finder sted 11.-12. april på Formel 1-banen Circuit de Catalunya, der ligger 20 km nord for Barcelona. Senere gælder det anden afdeling af løbsserien, som foregår i den første weekend af maj på Paul Ricard-banen øst for Marseilles.

”I første omgang har vi indgået aftale med teamet for de to første afdelinger, da samarbejdet er helt nyt, men vi arbejder naturligvis på at komme til at køre flere løb,” siger den regerende Danmarksmester i Nordic 4. ”Parallelt med disse løb fortsætter jeg også mit test- og udviklingsprogram hos Mikkel O. Pedersen Racing.”

Marius Kristiansen Racing
www.mariuskristiansen.dk


Læs mere om:
  • Marius Kristiansen
  •