Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Super Rally

Simon Vallentin gjorde rent bord i Holstensk rally

Dansk Super Rally 
16/03/26 

Forbedrede i Rallye Südholstein sin stilling i Dansk Super Rally 2026
 

Som sagt, så gjort!

Dét er den korte version af weekenden for Simon Vallentin, Gislinge, efter at han sammen med tyske Natalie Solbach-Schmidt, Attendorn, i Stuvenborn, Holsten, var kørt i mål som totalvinder af anden runde af Dansk Super Rally 2026.


Rallyets sjette hastighedsprøve blev kørt i en grusgrav med ujævne og ekstremt glatte steder, så der blev kørt med halv gas for ikke at risikere noget.
(Foto: Steffen Knudsen, SKphoto.dk)

Den lange version begyndte efter årets første runde med Simon Vallentins stålsatte beslutning om, at han og Vallentin Rallysport-teamet ville tage til Nordtyskland for at vinde og få samlet op efter årets første runde, hvor han og teamet på grund af en ærgerlig fejl gik glip en sikker sejr.

Så der blev ikke givet ved dørene, da han og Natalie tog fat på de fire holstenske hastighedsprøver, som alle blev kørt to gange. Hver gang satte de i deres Hyundai i20N RC2-bil hurtigste tid af alle og sluttede samlet med et forspring på 2:00,3 min. foran Ib Kragh og Jeannette Kvick, Juelsminde/Holstebro, i Hyundai i20N RC2, og Jan Petersen, Stoholm, der sammen med Christian Lindhard Larsen, Viborg, kørte sin Skoda Fabia RC2 i mål på en tredjeplads 2:21,0 min. efter vinderholdet.


Simon Vallentin og Natalie Solbach-Schmidt gjorde rent bord i Stuvenborn med sejr i både RC2-klassen, generelt og på den pointgivende Powerstage.

- Med rivaler som bl.a. Ib Kragh, Jan Petersen, Nicklas Daugbjerg og Mikkel Schlüter havde godt nok ikke forventet at sætte tiden på alle otte prøver, men samarbejdet med Natalie forløb fint og vi havde forinden fået sat bilen op til optimal ydelse. Vores fantastiske serviceteam ydede en formidabel indsats og sørgede for, at Natalie og jeg havde en optimal bil til at gennemføre rallyet. I fællesskab fik vi løftet opgaven, som bl.a. indebar en adskillelse af gearkassen forud for starten for at udbedre en fejl, fortalte Simon Vallentin efterfølgende og tilføjede:


Forud for starten måtte teamets servicefolk en tur under rallybilen for at pille gearkassen af, så en fejl på det såkaldte gearcut kunne udbedres. Det lykkedes perfekt.
(Foto: Steffen Knudsen, SKphoto.dk)

- Motivationen til at vinde fik et ekstra skub, da nogle af vore sponsorer var taget til Stuvenborn for at følge rallyet. Dagens sjette udfordring i en grusgrav blev noget af en prøvelse, nærmest som når vi kører rallysprint i grusgraven ved Gammelrand. Flere steder var der ekstremt ujævnt og glat, så vi kørte med halv gas for ikke at risikere noget og kunne nøjes med en skrammet frontspoiler. Et perfekt teamwork fra start til slut medførte, at vi kunne tage hjem med gode point både for sejren i RC2-klassen og den generelle sejr såvel som dagens bedste tid på rallyets powerstage. Vi kom dermed tilbage i toppen af opgøret om Dansk Super Rally.


Rallyets sjette hastighedsprøve blev kørt i en grusgrav med ujævne og ekstremt glatte steder, så der blev kørt med halv gas for ikke at risikere noget.
(Foto: Steffen Knudsen, SKphoto.dk)

Simon Vallentin & Vallentin Rallysport

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress

Læs mere om:
  • Simon Vallentin
  • Tyskland
  • 14/03/26 - Tyskland - Dansk Super Rally - DM
  •