Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Endurance Race

Agile Cup 2026 – Arrive and Drive

Endurance 
13/03/26 

Sneen er væk. Motorerne starter igen. Racersæsonen 2026 er i gang. Agile Automotive starter en ny mærkeklasse op kaldet Agile Cup.
 

Agile Cup er en ny ægte langdistanceklasse, der køres sammen med MSLS-serien. Her får du chancen for at være med helt fra begyndelsen – og måske skrive dig ind i historien som den allerførste mester i en Agile SCX.


Agile Automotive starter en ny mærkeklasse op kaldet Agile Cup.
(Foto: Agile Automotive)

I 2026 køres der seks 6-timers løb i Sverige på fire forskellige baner. Det betyder masser af køretid i de lynhurtige og underholdende Agile SCX biler – på baner der udfordrer både den nye og den garvede racerkører.

På én løbsdag kan du få op til fem timer bag rattet. Over en sæson kan det blive til omkring 30 timers reel køretid. Det er ganske enkelt 2–5 gange mere køretid end i de fleste klasser i Danmark.

Agile SCX er en ultralet dansk gade- og racerbil, bygget i kulfiber som en moderne og sikker racerbil. Den drives af en robust og driftssikker Ford turbomotor, der leverer masser af power og køreglæde.

Agile Cup 2026 kalender

2. maj – Mantorp Park
23. maj – Sviestad Motorstadium
28. juni – Mantorp Park
1. august – Gelleråsen Arena
30. august – Kinnekulle Ring
19. september – Gelleråsen Arena

Konceptet er Arrive and Drive. Du møder op med dit personlige kørerudstyr – resten er der taget hånd om. Teamet sørger for biler, service og drift, så både du og bilen kan holde tempoet hele dagen.

Der er stadig ledige sæder i flere af bilerne. Og det er måske slet ikke så dyrt, som du tror.

Læs mere om serien i AGILE CUP brochuren og vil du høre mere om serien, så kontakt Tim M. Hansen på tmh@agileautomotive.com

Arrive. Drive. Enjoy.

Tim M. Hansen
Agile Automotive