Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formula Winter Series

STEP Motorsport og Erik Poulsen tyvstarter Formel 4-sæsonen

Formula
Winter
Series 

06/03/26 

Formula Winter SeriesI næste weekend debuterer STEP Motorsport i international formelracing. Det sker på Circuit de Barcelona, hvor Erik Poulsen stiller til start i Formula Winter Series’ finaleløb.
 

Debuten sker som led i forberedelserne til sæsonstarten i Formula 4 Central European Zone-mesterskabet, hvor den dansk-svenske teenager stiller til start sammen med Alexia Danielsson og Viktor Snebjørn Poulsen. Det er STEP Motorsports første internationale sæson, og derfor er forberedelserne ekstra vigtige:

“Vi har fået muligheden for at stille til start med en enkelt bil i Barcelona, og den var vi hurtige til at benytte os af. Det er oplagt for os at få erfaringer med bilen i en løbssituation, og selvom det ikke er en bane, som er på F4 CEZ-kalenderen, er det stadigvæk værdifulde data at tage med videre. Det bliver en god test af hele teamet, så vi er bedst muligt forberedt til vores primære sæson”, siger teamchef Morten Dons om weekenden.

Erik Poulsen ser frem til en løbsweekend med en stejl indlæringskurve og masser af udvikling på programmet:

“Det betyder meget for mig at være del af STEP Motorsports debutløb. Som ny kører i formelracing er der mange nye ting at tage ind, og jeg ved, at der venter en stejl indlæringskurve. Jeg går ind til weekenden med fuldt fokus og en stor vilje til at udvikle mig, og jeg forventer en intens og lærerig weekend, hvor vi sammen tager vigtige skridt frem mod sæsonstarten i F4 CEZ på Red Bull Ring”, siger Erik Poulsen om den forestående debut.

Også Viktor Snebjørn Poulsen kommer i aktion på den spanske F1-bane. Det sker for det italienske team, AS Motorsport, da det kun var muligt for STEP Motorsport at sikre en enkelt plads i det populære mesterskab.

Formula Winter Series er blevet afviklet i årets første måneder på sydligt beliggende baner i Spanien og Portugal med flere markante, europæiske formelteams på deltagerlisten. Sæsonfinalen bliver derfor et hovedspring ud i den dybe ende af bassinet for både STEP Motorsport og Erik Poulsen, som til gengæld kommer velforberedte til årets første løb i Formula 4 Central European Zone i maj måned.

STEP Motorsport


Læs mere om:
  • STEP Motorsport
  • Circuit de Catalunya
  • 15/03/26 - Circuit de Catalunya - Formula Winter Series
  •