Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Nordic 4

Janine Wermuth får formeldebut med RaceCraft Driver Academy

Nordic 4 
15/01/26 

Nordic 4Den 16-årige racerkører deltager i Nordic 4-mesterskabet i sin første sæson væk fra gokartbanerne.
 


(Foto: JaninRaceCraft Driver Academy)

Passionen for motorsport kom relativt sent, men ikke desto mindre har Janine Wermuth på få år lavet flere flotte præstationer. Ikke mindst, da hun i 2024 repræsenterede Danmark ved FIA Motorsport Games i Karting Slalom-kategorien.

Nu gælder det til gengæld Nordic 4, og sammen med RaceCraft Driver Academy ser den fynske racerkører frem til at bygge videre på den udvikling, hun har været igennem:

"Jeg har valgt at skifte til formelbiler allerede nu, fordi jeg håber, at jeg kan lære lige så hurtigt, som jeg gjorde i karting - og potentielt være endnu bedre i min næste sæson", siger Janine Wermuth, som allerede er gået i skarp træning forud for sæsonstart i april måned:

"Jeg ved, at det bliver en stor udfordring for mig, så jeg kører hårdt på med både fysisk træning, mentaltræning, reaktionstræning og en masse simulatorkørsel. Jeg forsøger at sætte realistiske mål for mig selv, for der er dygtige kørere i feltet", siger Janine, der godt ved at alle forberedelser i verden ikke kan fjerne presset på den første løbsdag:

"Det bliver svært at forberede sig til presset og nervøsiteten, når jeg holder klar til første heat. Der vil det ikke kun være mig, der har sommerfugle i maven, så det bliver vigtigt at kunne slappe af og være i det", siger Janine Wermuth.

Teamchef i RaceCraft Driver Academy, Frederik Stenå, glæder sig over at have fået det unge talent i sit team:

"Janine har på kort tid vist et talent og et drive i kartingsporten, og jeg er stolt af, at hun har valgt at starte sit næste kapitel i motorsporten sammen med os. Vi skal give hende de bedste betingelser for at fortsætte udviklingen som racerkører, og jeg glæder mig til for alvor at starte samarbejdet", siger Frederik Stenå.

Sæsonen i Nordic 4 starter på Padborg Park den sidste weekend i april.

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 26/04/26 - Padborg Park - Nordic 4 - DM
  •