Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Informationer fra Motorsporten.dk

Motorsporten.dk fylder 25 år

Info 
01/01/26 

Det er virkeligt skønt at vi i dag kan runde en 25 års fødselsdag, men vi er ikke ene om det, for det er kun sammen med alle jer ude på den anden side af skærmen at vi kan fejre denne fantastiske fødselsdag.
 

Herfra lyder der først og fremmest en kæmpe tak for opbakningen til jer alle - trofaste, såvel som nye læsere, vores uundværlige annoncører og så naturligvis de mange motorsportsudøvere, der har haft glæden ved vores eksistens, uden jer og jeres interesse for motorsport havde det ikke været muligt at drive Motorsporten.dk.


Motorsporten.dk anno 2001
(Foto: Motorsporten.dk)

Det er vist heller ingen hemmelighed at brændstoffet til driften af dette site primært har været indsatsen fra de mange frivillige skribenter og fotografer der gennem tiden har været tilknyttet Motorsporten.dk - de skyldes alle en stor tak for at have deltaget med deres entusiastiske indsats, samt deres motorsportslige ildsjæl og ikke mindst assistancen til den løbende drift.

Og netop glæden ved at holde dette maskineri kørende håber vi fortsat vil blive værdsat af jer brugere der nyder godt af indholdet på Motorsporten.dk. Vi agter i hvert fald fortsat at bringe "nyt om motorsporten for motorsportens skyld" ganske som vi plejer.

Årstallet er denne gang hoppet frem til 2026 og allerede nu hvor banekalenderen er kommet på plads og vores fremtidige vagtplaner er blevet lagt i system, ser vi frem til endnu en spændende sæson hvor vi kan nyde den gode action ude på banerne, sammen med en god portion benzin- og dækrøg.

Det bliver skønt når der til foråret startes op på endnu en banesæson og vi kan møde de mange garvede, såvel som nye kørere, der skal ud på asfalten og køre de mange superdyster i jagten på de eftertragtede mesterskabstitler og ikke mindst den efterfølgende og uundværlige race-hygge, sammen med de mange talentfulde kørere og deres utrættelige hjælpere, når roen har lagt sig om aftenen i og omkring paddock.


(Foto: Motorsporten.dk)

Godt Nytår og Tak til jer alle

Teamet bag Motorsporten.dk


Læs mere om:
  • Velkommen til Danmarks nyeste motorsportssite
  •