Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Super Rally

Missede Dansk Super Rally-titel på målstregen

Dansk Super Rally 
12/10/25 

En femtedel af et sekund blev dyrt for Jacob Egholm og Rikke Pilgaard
Efter en meget succesfuld sæson i den såkaldte RC5-klasse var Jacob Egholm, Roskilde, og Rikke Pilgaard Petersen, Højslev, i spil til at vinde Dansk Super Rally – det officielle DIF-mesterskab i rally på tværs af alle klasser og biltyper.
 


Jacob Egholm og Rikke Pilgaard flyver hen over en bro i deres Renault Clio Rally5.
(Foto: Michael Eisenberg)

I deres Renault Clio Rally5 førte de mesterskabet an før weekendens Rally Stoholm, men i finaleløbet blev de overhalet af tre kørere i langt hurtige biler og måtte tage til takke med fjerdepladsen i Dansk Super Rally.

Dog vandt de mesterskabet i klasse RC5, hvor en stribe af Renaultbiler året igennem har givet hinanden meget hård kamp, og de kan således smykke sig med titlen danmarksmestre. Blot ikke med DSR-titlen.

Dermed har 23-årige Jacob Egholm og 21-årige Rikke Pilgaard markeret sig som et af de mest lovende rallymandskaber i Danmark.


Jacob Egholm og Rikke Pilgaard under en krævende nat-etape i Rally Stoholm.
(Foto: Michael Eisenberg)

”Som løbet udviklede sig måtte vi køre efter tredjepladsen i Dansk Super Rally. Vi gik virkelig til den på de sidste fem hastighedsprøver, men til slut manglede vi 0,2 sekund,” siger Jacob Egholm, der roser sin codriver:

”Jeg har kørt fire løb nu sammen med Rikke Pilgaard, og hun er meget dygtig og professionel.”

”Rally Stoholm var et meget krævende rally, men det gik rigtig godt,” siger Rikke Pilgaard, og fortsætter:

”Vi tabte lidt tid fredag nat, så til slut pressede vi den lidt. Men jeg er absolut meget tilfreds efter min første DM-sæson. Jacob er en virkelig dygtig rallykører, og han har været god til at hjælpe mig, så jeg er meget glad for at have fået chancen.


Ved mål på Rally Stoholm blev Jacob Egholm og Rikke Pilgaard fejret med champagne for danmarksmesterskabet i klasse RC5.
(Foto: Michael Eisenberg)

Jacob Engholm har nu sat sin rallybil til salg og har budt på en hurtigere. Dermed vil det talentfulde mandskab rykke nærmere på landets absolutte rallytop.

”2026 bliver et læreår med ny bil i Dansk Super Rally, men vi skal også køre enkelte løb i udlandet,” siger Jacob Egholm.

Jacob Egholm, Roskilde,
Rikke Pilgaard Petersen, Højslev


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Jacob Egholm
  • Viborg
  • 11/10/25 - Viborg - Dansk Super Rally - DM
  •