Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Sprint Challenge Scandinavia

Lærke Rønn kan blive mester i Porsche Sprint Challenge Scandinavia:

Porsche
Sprint Challenge
Scandinavia 

16/09/25 

”Jeg vil vinde!”
Lørdag bliver afgørelsens time for Lærke Rønn. På den svenske racerbane Mantorp Park køres årets sidste afdeling af Porsche Sprint Challenge Scandinavia – det mesterskab, som hun fører.
 

”Jeg vil vinde!” siger den 18-årige racerkører fra Vinderup. Hun har ført mesterskabet lige siden den første af de seks afdelinger tilbage i maj, men efter sommerferien er hendes føring skrumpet ind til bare et enkelt point.


Den seneste uge har Lærke Rønn brugt på at forberede sig til finalen.

”Ja, vi forstår virkelig at gøre det spændende,” ler hun og indrømmer: ”Det er blevet lidt for spændende her til sidst, hvor Rasmus Vendelbo har fået fart i sin bil og har vundet løb. Jeg håber, at vi i teamet kan få det til at fungere i den kommende weekend. Jeg har jo ført lige siden sæsonstarten, så det vil være en skam at misse titlen til sidst.”

Finalen finder sted på Mantorp Park, der ligger 200 km sydvest for Stockholm. Lærke Rønn har ikke kørt løb på banen før, men kender den godt.

”Jeg kørte på banen i foråret, hvor vi havde den officielle roll out for serien på banen,” siger gymnasieeleven. ”Det er en sjov bane, og jeg var ret hurtig dengang, og jeg håber, at jeg også kan være det denne gang. Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til banen.”


Lørdag kan Lærke Rønn vinde Porsche Sprint Challenge Scandinavia.
(Foto: A1 Work)

Tiden siden forrige afdeling af Porsche Sprint Challenge Scandinavia er gået med forberedelse.

”Jeg har tænkt meget over den kommende løbsweekend, og om hvordan jeg kan få tingene til at hænge sammen og få skabt en perfekt løbsweekend,” siger hun. ”Og så har jeg naturligvis også brugt masser af tid på fysisk træning og bag rattet af min simulator, så jeg har banen i frisk erindring, når jeg kører ud på asfalten på fredag.”

www.lr-racing.dk

LR Racing Presse


Læs mere om:
  • Lærke Rønn Sørensen
  • Mantorp Park
  • 20/09/25 - Mantorp Park - Porsche Sprint Challenge Scandinavia
  •