Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

Sæsonen forsvinder med solen til Night Race

TCR Denmark 
08/09/25 

TCR DenmarkTCR Denmark afrunder 2025-sæsonen med intens mesterskabskamp, når solen går ned over Padborg Park.
 

Hvem, der løber med årets mesterskab, er til gengæld ikke lige sådan at spå om. For mens Kasper H. Jensen og Malte Ebdrup deler førstepladsen med 405 point hver, skal Mike Halder stadig ikke skrives ud af ligningen. Han har 383,5 point, og der skal ikke meget til, før han igen nærmer sig førstepladsen.

Som tidligere beskrevet kan Halder ved at rydde bordet med en pole position, tre heatsejre og hurtigste omgangstider sikre sig mesterskabet, såfremt hverken Malte Ebdrup eller Kasper H. Jensen tager tre andenpladser. Til gengæld kan en teknisk defekt for RaceGroup-kørerne have katastrofal betydning for deres mesterskabsambitioner.

Nej, der er alt at vinde - og tabe - for alle tre i toppen, og mon ikke både TPR Motorsport og RaceGroup kommer så forberedt, det overhovedet er muligt, til årets sidste løbsweekend?


(Foto: TCR Denmark)

Lige uden for top tre er der også lagt i kakkelovnen til en hård sæsonafslutning. René Povlsen er på fjerdepladsen i mesterskabet, men Mathias Dall er forsvindende tæt på midtjyden, og alle sejl er sat ind i kampen om at besejre den erfarne touringcar-kører. Til forskel fra René Povlsen, hvis teamkammerat får travlt med at kæmpe om mesterskabet, har Mathias Dall en teamkammerat, som kan ende med at få indflydelse på kampen om fjerdepladsen. Storebror Magnus rykker formentlig forbi Lars Højris i AM-mesterskabet, så måske vil han ofre egne resultater for at give lillebror en hjælpende hånd?

For Marco Dahl har sæsonen været udfordrende, men U25-køreren har alligevel udviklet sig i sin Hyundai i30N. Et godt resultat på Padborg Park vil være en flot afslutning på en lærerig sæson.

Og så er der én kører, der kan komme til at spille en afgørende rolle i mesterskabet. Jan Magnussen er tilbage hos DM Racing til Night Race, og feltets levende legende kommer sjældent til start for at spille andenviolin. Han vil gå efter et topresultat til DM Racing, som kommer til at undvære Lars Højris efter hans voldsomme uheld på FDM Jyllandsringen, og trænger til en positiv afslutning på sæsonen.

Når solen går ned over Padborg Park på lørdag, slutter sæsonen i TCR Denmark også. Hvem, der kan kalde sig for 2025-mester, ved vi med stor sandsynlighed først efter finaleheatet - og heldigvis for det.

TCR Denmark

Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 13/09/25 - Padborg Park - TCR Denmark
  •