Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Nordic 4

STEP Motorsport er klar til Nordic 4-slutspurten

Nordic 4 
08/09/25 

Nordic 4STEP Motorsports formelkørere jagter vigtige point i årets næstsidste løb i weekenden.
 

Sæsonen har allerede været lang og budt på utallige udfordringer og oplevelser på de danske og svenske racerbaner. Nu venter sæsonens første gensyn, når Padborg Park står for det årlige Night Race, og talenterne har ét klart mål.

For Sebastian Bach gælder kun én ting: Føringen i det danske mesterskab skal genvindes. Løbene ved Grand Prix Danmark gik ikke aalborgenserens vej, og der er ni point op til mesterskabskonkurrenten. I det nordiske mesterskab fører nordjyden stadig, men DM-titlen skal sikres med gode resultater i årets to sidste løb.

Hvor Sebastian Bach var udfordret på Jyllandsringen, gik det forrygende for både Casper Nissen og Viktor Snebjørn Poulsen. Begge var med helt fremme weekenden igennem, og med to andenpladser tog Nissen en solid pointhøst med hjem. Poulsen tog sin første heatsejr og hænger stadig godt på sin teamkammerat i Rookie-mesterskabet, hvor de to har lagt sig i spidsen.

George Sebastian Pavlopoulos har i de seneste løb fundet masser af fart, og på trods af lidt manglende held, viste han til Grand Prix Danmark, at han kan komme fremad. 11 overhalinger i et enkelt heat må siges at være godkendt, og teamets græske racerkører kan med lidt mere held også blande sig i toppen ved Night Race.

- Vi har haft en vild sæson i år. Kampen om mesterskabet har ikke været så tæt og intens siden vi trådte ind i klassen, og det vidner om et højt niveau hos kørerne. Vi gør hvad vi kan for at støtte alle STEP-talenterne i jagten om de afgørende point, og jeg er glad for at se hvor målrettet og dedikeret, de går til opgaven, siger teamchef Morten Dons.

Ved Night Race får STEP Motorsport også glæde af en femte kører. Milla Sjöstrand er ét af Sveriges største motorsportstalenter, som blandt andet har været udtaget til FIA Girls on Track - Rising Stars-program tre gange. Til Night Race får hun sin løbsdebut i en Formel 4-bil, og dét ser teamchefen frem til:

- Vi har haft fornøjelsen af at arbejde med flere dygtige kvindelige kørere på vej mod F1 Academy, og Milla har både en stærk vilje og evner bag rattet, så jeg glæder mig til at give hende løbsdebut i én af vores biler, siger Morten Dons.

Night Race på Padborg Park sendes live på Youtube-kanalen Dansk Motorsport Live.

STEP Motorsport


Læs mere om:
  • Casper Nissen
  • George Sebastian Pavlopoulos
  • Sebastian Bach
  • Viktor Snebjørn Poulsen
  • STEP Motorsport
  • Padborg Park
  • 13/09/25 - Padborg Park - Nordic 4
  •