Lokalheltene med Kevin Verner bag rattet, kommer til banen i Skellerup som mesterskabsførende, efter en super tæt forårssæson, hvor der har været pres fra mange sider.
Teamet er efterhånden vant til presset, efter at have kæmpet med i fronten af Legend mesterskabet, og andre mesterskaber gennem mange sæsoner, og selvom der blev indkøbt ny bil til denne sæson, som smådrillede en lille bitte smule, så er de efterhånden ved at have fået kørt bilen ind.
 (Foto: Motorsporten.dk)
Det er anden gang i år, at ARTS skal køre på FDM Jyllandsringen, hvilket også er Verners hjemmebane – både klubmæssigt men også fordi teamet hører hjemme få kilometer fra den midtjyske bane.
Grand Prix Danmark er en speciel weekend, da det er en af de weekender med allermest prestige i, indenfor dansk motorsport, og et løb som alle danske racerkørere går og drømmer om at vinde.
Da der er så mange motorsportsklasser med i weekenden, betyder det også at den skal afvikles over hele tre dage, med træning allerede fredag eftermiddag, hvorefter lørdagen går med kvalifikation og det første løb, mens der er to løb og et gridshow henover søndag eftermiddag.
 (Foto: Motorsporten.dk)
Teamet håber på at rigtige mange vil komme forbi banen, og teltet i paddock området, og heppe på den røde og sorte racer med startnummer #512 på døren. Der bliver brug for masser af støtte i resten af 2025 sæsonen, når mesterskabsføringen forhåbentlig kan holdes helt til slut.
Men det er at skue lidt for langt ud i fremtiden – der kan ske rigtig meget med en 19 points føring, når der stadig er hele 300 point at køre om i de resterende tre afdelinger!
Der er mulighed for at følge søndagens kørsler fra FDM Jyllandsringen på YouTube, men er det ikke bedre at komme ud på banen? Ok, her får i så alligevel linket:
https://www.youtube.com/watch?v=QTOtBWqG2M8
Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):
Fredag
16.45 - Træning
Lørdag
10.55 - Kvalifikation
11:15 - Shootout
14.57 - Løb 1
Lørdag
13.00 - Løb 2
14.04 - Gridshow
16.11 - Løb 3

Pressemeddelelse

Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgJyllandsringen24/08/25 - Jyllandsringen - Legends Car Cup |